Alt det andet29. aug. 2026

Den bedste Brøndby-handel i årevis

3point person
Kepgar29. aug. 2026
Annonce

Da medierne første gang nævnte Ohnesorge som en mulig kandidat til posten som sportsdirektør for Brøndby, tænkte jeg, at det var en and. Da Brøndby så ansatte Ohnesorge, var jeg virkelig skeptisk, og det første, jeg tænkte, var bare; åh nej, det bliver Birk-forløbet all over again, hvor du tager en virkelig dygtig ansat, som udfører sit arbejde godt, og sætter ham på en post, som han ikke er klar til, der går 6 måneder, og personen fyres, og så mangler du pludselig en god ansat på begge poster.


 

Dette er dog stadigvæk en mulighed, men jeg må indrømme, at jeg er blevet meget overrasket over, hvor godt Ohnesorge er kommet fra start, og ja, han har lavet nogle fantastiske indkøb og har fået sendt en spiller som Lauritzen afsted. En spiller, vi har kæmpet med at komme af med i over 1 år. Derudover har han fået sendt Sow og Tahirovic videre på lån, hvilket har medført store besparelser i lønudgifterne. Derudover er Søndergaard kommet videre på en god aftale og muligvis også Jensen. Jeg tvivler på, at han kommer af med Kliber, men skulle det lykkes Ohnesorge at sælge ham, er det et ekstremt godt stykke arbejde på salgssiden.



De spillerindkøb, han har foretaget, er dog endnu mere imponerende,

og kan han lande en ekstra 8’er og 6’er til trupbredden, er vinduet bestået med topkarakter. Jeg ved ikke, om det var Ohnesorges idé at ansætte Nørgaard som træner, men nu giver jeg ham æren for den beslutning.

 


Han har samtidig lagt den helt rigtige strategi og skabt en gennemsigtighed, man sjældent ser i Brøndby, hvor ingen er i tvivl om, hvad der skal ske. Noget helt andet er, at han ikke er bange for at træde frem i medierne med en kommunikation, der bare udstråler ro og sikkerhed.


 

Mange snakker om, at Brøndby har lavet de perfekte handler med købet af Ejdum, Oltie og Nørregård, og jeg er egentlig ikke uenig i det udsagn. Jeg mener dog, at den bedste handel, der er foretaget i år, er ansættelsen af Ohnesorge som sportsdirektør.


 

Jeg ved godt, det er tidligt at skulle bedømme, hvor dygtig vores nye sportsdirektør er, og jeg ville endnu ikke udråbe ham som den bedste sportsdirektør i Brøndbys historie, det er det for tidligt til. men jeg kunne dog godt tænke mig at vide, hvad I synes om hans foreløbige tid i klubben. Er der områder, hvor han har fejlet, eller områder og situationer, han skulle have håndteret anderledes, eller har det været et fejlfrit forløb indtil videre?

Annonce