Alt det andet13. sep. 2026

Defensive hjørnespark - alle mand i feltet; hvorfor?

3point person
Flottemathias13. sep. 2026
Annonce

Næsten uanset hvad kampen står, og uanset hvilken træner vi har, så stiller vi med alle 11 mand i eget felt.


Når man ser på hvor gode vores modstandere er til at score på vores hjørnespark, så forstår jeg ikke, hvorfor vi ikke kopierer den helt standard lilleput-taktik, ved at placere en eller flere spillere oppe ved midterlinjen, når vi forsvarer. Det vil tvinge modstanderen til at stille med et par stykker i forsvaret, så de ikke kan angribe med 10 mand i vores felt - ligesom det måske kunne medføre enten et kontraangreb, eller bare at vi ikke fik bolden i hovedet konstant, fordi vi ikke har nogen at slå den op på.


Især med tanke på, at vi nogen gange stiller med både Köhlert og Fukuda, som til sammen ikke er meget højere end netop lilleputspillere.


Jeg kan til nøds forstå det, hvis man skal forsvare en føring, men selv når vi er bagud mod Randers, på Brøndby-stadion, er det med alle mand i eget felt.


Vi gjorde det under Jesper Sørensen, Frederik Birk, Steve Cooper, og nu desværre også med Thomas Nørgaard.

Annonce