Simon Kammer

interview15. sep. 2026

Villadsen efter afklapsning: Vi fulgte ikke gameplanen

Kasper Pedersbæk15. sep. 2026
Annonce

Oliver Villadsen var meget ligefrem, da han i mixed zone efter afklapsningen revsede sig selv og sine holdkammerater for ikke at følge gameplanen.

Det blev en gedigen afklapsning mandag aften, da Brøndby blev sendt hjem fra Herning med et 1-4 nederlag i bagagen.

Ikke godt nok kaldte højreback Oliver Villadsen præstationen, og revsede sig selv og sine holdkammerater for ikke at holde gameplanen:

- Vi fulgte ikke den gameplan vi havde lagt. Vi vidste godt FCM er et meget fysisk hold, der elsker lange bolde og masser af dueller, og der var vi ikke skarpe nok.

Adspurgt hvad der går galt var svaret kort og kontant:

- Vi formår ikke at forsvare eller skabe noget i dag… Der går rigtig mange ting galt i dag. I første halvleg vinder vi ikke vores dueller og skaber ingen chancer.

Brøndby står i en hård periode, men Villadsen fortalte i mixed zone efter kampen, at det ikke er noget spillerne fokuserer på, når de står inde på banen, selvom det stadig fylder uden for:

Selvfølgelig gør det ondt (at have tabt flere kampe i træk), men det er ikke noget vi går rundt og tænker på inde på banen.

For selvom det var en hård kamp og præstationen derefter, så handlede det også om fortsat at tro på det:

- Vi forsøgte at være positive, og i pausen... Ikke fordi det var godt, ingen af os var glade, men vi skulle forsøge at være positive. Man skal ikke kaste håndklædet i ringen.

Annonce
Annonce

Relaterede nyheder