Anders B. Jakobsen ©

interview20. aug. 2026

Vanlerberghe om Binks: Jeg kan virkelig godt lide ham

adammossin
Adam Emil Mossin20. aug. 2026
Annonce

Der er et nyt makkerpar i centerforsvaret på Vestegnen. Jordi Vanlerberghe kan virkelig godt lide Luis Binks.

Jordi Vanlerberghe har gjort sig noget af et comeback fra sin position i vinter, hvor han under Steve Cooper trænede med U/19-holdet i transfervinduet.

Cooper tog Vanlerberghe til nåde, hvor belgieren gjorde flot figur på en alternativ højreback. Nu er han tilbage i sin vante position i midterforsvaret, hvor han er fast mand ved siden af anfører Luis Binks.

Til 3point og den fremmødte skrevne presse til mixed zone frem mod Superligaens femte runde, satte Vanlerberghe ord på det nye makkerskab i centerforsvaret.

- Vi har fundet en god forståelse for hinanden. Uden for banen kan jeg virkelig godt lide ham.

- Vi spillede ikke så meget sammen sidste sæson, men vi har spillet sammen i preseason og i turneringen. Jeg synes, det går godt, så jeg håber, vi kan fortsætte.



På trods af blot to indkasserede scoringer i de første fire kampe, er det defensiven, der har fået kritik i Brøndby. Den kritik giver Vanlerberghe ikke meget for.

- Når det går dårligt i en klub som Brøndby, som sidste år, er der meget at snakke om. Når det så går godt som indtil videre i år - så finder folk noget at snakke om. 

En anden side af kritikken har omhandlet den nye anfører Luis Binks, der har modtaget to gule kort allerede, spillet hårdt og begået et straffespark sent i kampen i første runde. Men heller ikke den kritik er belgieren enig i.

- Jeg ser det ikke (omtale på dansk), og ser bare Luis som en rolig fyr uden for banen.

- På banen har han sin egen stil - nogle gange er det for det gode andre gange det dårlige. Overordnet kan jeg virkelig godt lide ham som vores anfører, og ellers har jeg ikke så meget at sige til det.

Næste gang makkerparret kan komme i aktion sammen er på mandag, hvor Brøndby IF tager i mod Silkeborg IF med kampstart kl. 19:00.


Annonce
Annonce

Relaterede nyheder