.jpeg%3F2026-07-19T13%253A02%253A50.426Z&w=3840&q=75)
Anders B. Jakobsen ©
Vanlerberghe nyder tilliden: Jeg vil gøre alt for min plads

Efter en svær personlig sæson i 2025/26 er Jordi Vanlerberghe tilbage i Brøndbys startopstilling. Belgieren har endnu ikke talt kontrakt med klubben, men lægger ikke skjul på, at han trives på Vestegnen.
Jordi Vanlerberghe har igen spillet sig ind i Brøndbys startopstilling, og efter sejren over Viborg glædede belgieren sig over både holdets præstation og sin egen situation:
- Jeg er rigtig glad for at være tilbage i startopstillingen efter sidste sæson. Der mangler lidt på min kamprytme, og jeg kan gøre det meget bedre. Men jeg er bare glad for, at vi vandt som hold (mod Viborg red.).
Han understreger samtidig, at intet kommer af sig selv:
- Jeg vil gøre alt for min plads i startopstillingen. Sidste sæson var en hård sæson, også for mig personligt.
Vanlerberghes kontrakt udløber efter sæsonen, men der har endnu ikke været dialog med Brøndby om en eventuel forlængelse:
- Jeg har ikke talt med klubben endnu om en forlængelse af kontrakten. Nu vil jeg gøre det godt, og så kan det være, klubben og jeg sætter os sammen for at snakke. Jeg kan virkelig godt lide at være her.
Den rutinerede forsvarsspiller brugte også tid søndag i omklædningsrummet på at rose de unge spillere, der kom ind og var med til at ændre kampen - blandt andre matchvinderen Olti Hyseni:
- Jeg har lige sagt til de unge spillere i omklædningen, at de gjorde det rigtig, rigtig godt, da de kom ind (mod Viborg).
Ifølge Vanlerberghe er de unge spillere allerede en vigtig del af Brøndbys udvikling:
- De unge er noget, vi har brug for. De giver holdet ilt. De laver gode aktioner. Så jeg ville bare have dem til at fortsætte.