.jpg%3F2026-07-03T14%253A06%253A09.583Z&w=3840&q=75)
Teis Markfoged
van Dam: Jeg overvejede at tage tilbage denne sommer

I seneste udgave af Masterclass Magasinet afslørede Menno van Dam, at han overvejede at tilbyde sig som U/19-cheftræner denne sommer til Brøndby.
I 2024 forlod Menno van Dam Brøndby efter en succesfuld periode i Masterclass - både som U/17- og U/19 cheftræner.
Han startede med at tage til AaB - men endte med at blive fyret. Senere tog han tilbage til Holland og blev cheftræner i FC Emmen i sommeren 2025, hvor han stadig er at finde.
Da han forlod Danmark for at tage hjem til hollandsk fodbold, gik det rigtig op for ham, hvor meget han savnede Brøndby IF.
- Det har faktisk været så hårdt. Jeg forlod Danmark, så så jeg den første kamp med Brøndby. Jeg så droneskuddet over stadion, Bane 2 - stedet, hvor jeg altid var. Jeg blev bare lidt ked af det, for jeg savnede det.
Derfor er der også flere årlige besøg i hollænderens kalender.
- Jeg prøver at tage tilbage tre-fire gange om året. Hver gang jeg kommer tilbage, er folk bare så åbne og søde. Fælleskabet er så godt.
I sommer blev Viktor Kynde - Menno van Dams gamle partner i Masterclass - forfremmet fra U/19-cheftræner til assistent for Superliga-truppen. Et trænersæde var ledigt i Brøndby.
- Da U/19-trænerposten blev ledig tænkte jeg for mig selv: "Ah, skal jeg tage tilbage?" Men jeg vil gerne blive ved at være cheftræner (på seniorniveau red.)
- Men min drøm er at komme tilbage til Brøndby som cheftræner - måske endda som assistent, for dén oplevelse vil jeg gerne have i Brøndby.
Du kan finde resten af interviewet med Menno van Dam i Masterclass Magasinet i din favoritpodcastafspiller eller her.
Derudvover kan du herunder se 3points egenproducerede med Menno van Dam og Viktor Kynde i fokus i Masterclass.