Simon Kammer

Nyheder12. sep. 2026

U/19: Tiltrænkt sejr kriget hjem efter chokstart

adammossin
Adam Emil Mossin12. sep. 2026
Annonce

Brøndbys U/19-hold vandt en særdeles vigtig hjemmekamp mod Lyngbys U/19 lørdag eftermiddag. Kampen enten med 2-1-sejr efter at være kommet bagud efter ét minut.

Efter fem point i de første fem kampe var Brøndbys U/19-hold i stærkt behov for tre point hjemme, da Lyngbys U/19 kom på besøg lørdag eftermiddag.

Startopstillingen for Brøndby var som følger:


Elias Medina

Casper Svart - Gustav Ruby - Willads Tuxen - Mathias Schou

Ali Al-Najar - Jonas Gretlund

Elias Broberg - Emil Morgan - Nikolaj Johansen

Tobias Ekstrand


Men Brøndby kom skrækkeligt fra start. Efter lidt fejl i opspillet, straffede Nicolai Hjulmand fra Lyngby Brøndbys defensiv. 30 sekunder spillet og Brøndby igen bagud.

Første halvleg var en rodet omgang, og det var helt tydeligt, at Brøndbys hold endnu ikke har fået alt til at virke. Lyngby havde heller ikke meget kvalitet, dermed blev angrebene afviklet uden tålmodighed i begge ender.

Lyngby stod godt defensivt med en dyb forsvarslinje, der muliggjorde spil uden om feltet for Brøndbys offensiv. Men her var kvaliteten for ofte skidt.

Casper Svart indtog nok engang højreback, selvom han gør sig til på flere pladser. Idag stod han utroligt højt, og hans medspillere søgte ham meget. Ham og Elias Broberg forsøgt at være arkitekter, hvor Tobias Ekstrand også forsøgte at være en del af spillet.

Gæsterne virkede til at stille sig tidligt tilfredse med kampbilledet. Brøndby fik muligheden for længere angreb, men effektiviteten og niveauet blev først hævet i anden halvleg.

Det var helt tydeligt, at U/19 ikke har fået den ønskede sæsonstart. Bjørn Holm er på sidelinjen, mens man leder efter en ny permanent løsning. Når dommeren dømte mod Brøndby var der tydelige frustrationer hos spillerne og ude på sidelinjen. 

Ali Al-Najar bidrog stærkt i at vedholde angreb med sit genpres, men er også meget tydeligt frustreret, når tingene går mod ham. Særligt dommerens kendelser.

De blå/gule havde fået flere muligheder for scoring, havde de ikke løbet så utalligt mange gange offside. Det var helt vildt, og det var ikke centreret om én spiller specielt. Om det er afleveringen eller løbets timing, der var skidt, er svært at sige. Men det skal fikses i de kommende kampe.

De sidste fem minutter af første halvleg var til gengæld rigtig gode for Brøndby. Det gik pludseligt lidt stærkere i boldomgangen, og så lykkedes det også at score.

Emil Morgan servede et hjørnespark, der endte med en nedfaldsbold til Al-Najar, der resolut sparkede bolden i nettet. En sindssygt vigtig udligning kort før pausen.

Det var såmænd tæt på, at det også kunne blive til føring inden pausefløjtet. Casper Svart satte Tobias Ekstrand op, men angriberens ellers kompetente afslutning blev blokeret heroisk. Takterne skulle fortsætte herfra, hvis kampen skulle vindes.

Dominerende anden halvleg

Lyngby ændrede på intet tidspunkt i kampen taktik. Men Brøndby blev en del bedre til at løse det låste kampbillede.

Nikolaj Johansen og Mathias Schou kan fremhæves for at lave flotte gennembrud. Schou med gode løb, og Johansen med stærke dueller, hvor han snød flere og flere modspillere.

Forsvaret formåede også, at fastholde presset på Lyngby. Særligt Gustav Ruby var solid i dag. Han afviste meget, var en leder i opspillet og afværgede flere farlige situationer alene.

Svart var fortsat meget på bolden, og der i anden halvleg kreerede de to backer en flot underkendt scoring. Fladt indlæg af Svart, hvor Schou afsluttede i det lille felt. Men nok engang, blev der dømt offside. Schou kom en del længere frem på banen og i to omgange helt ind i feltet til afslutning.

Føringsmålet kom også endelig, da Johansen snød flere modstandere med et voldsomt drev fra venstresiden. Han kom helt til baglinjen og kunne fint lægge bolden ind til Tobias Ekstrand, der sparkede bolden i kassen. Lyngby havde ingen modtræk før helt til sidst.

Selv fortæller Nikolaj Johansen til 3point:

- Jeg kommer ud til anden halvleg og tænker, at jeg ikke har gjort nok. Jeg ville prøve at tage mere ansvar på bolden. Men det er lige så meget de andres-Tobias’ mål som mit mål. Fed bold fra Ruby og gode løb i feltet - så jeg synes, det er hele holdets mål.

Efter omtrent 75 minutter, blev Emil Morgan udskiftet for nye Thomas Ari Arnarsson. Islændingen havde et rigtig flot indhop og viste sin hurtighed og adræthed i tætte områder.



Dramatisk afslutning

Det skulle dog ikke blive uden spænding til sidst. Elias Broberg fik tildelt et rødt kort efter en samtale med dommeren i 88. minut. Brøndby skiftede derfor Julius Sonnenborg ind til at sikre bagkæden de sidste minutter i undertal.

Elias Medina havde fået chancen i U/19-målet og gjorde fin figur. Han plukkede flere høje bolde og boksede bolde væk. Men han skulle blive vigtig til allersidst.

I de døende sekunder, måtte han langt ud i feltet for at tackle en angriber efter klumpspil. Men det var med ulovlige midler, så dommeren pegede på pletten. 

- Et lille straffespark kunne der godt være. Men så var det bare om at finde fokus og komme ind i sparkerens hoved - og så redde, sagde Elias Medina til 3point efter kampen.

For redde, det gjorde han. Han kastede sig til sparkerens venstreside og boksede redningen sikkert væk fra mål. Det er lidt af en specialist, Brøndby har på hænderne her.

Lyngby nåede ikke mere, og dermed blev det altså en særdeles tiltrænkt sejr til Brøndbys U/19-mandskab på 2-1. Næste mulighed for at tage den nyvundne selvtillid ind på banen er 24. september på udebane mod Viborg.


Annonce
Annonce