
Nanna Møller Karlsen ©
Trupnyt: Ejdum kan debutere - Mortensen kan få comeback

Thomas Nørgaard har udtaget sin første Brøndby-trup.
Brøndby IF spiller lørdag aften sæsonens første kamp i den nye Superliga-sæson, og cheftræner Thomas Nørgaard har udtaget sin trup.
Her kan Max Ejdum få sin officielle debut for Brøndby, ligesom Patrick Mortensen kan få comeback.
Der er endnu en potentiel debutant i truppen i form af William Sonne-Schmidt. Med i truppen er knap så overraskende ikke Sean Klaiber, Rasmus Lauritsen og Emmanuel Dennis, som alle har fået at vide, at de må finde et andet sted at spille fodbold.
Benjamin Tahirovic er heller ikke i truppen efter at have holdt forlænget ferie efter VM-slutrunden.
Mere bemærkelsesværdigt er det, at Ousmane Sow ikke er udtaget. Der er heller ikke fundet plads til de unge spillere Viggo Poulsen, Lukas Larsen, Ali Al-Najar og Philip Søndergaard, som ellers har fyldt godt i opstarten.
Brøndby-truppen til kampen mod AGF:
1. Patrick Pentz
13. Gavin Beavers
50. William Sonne-Schmidt
2. Oliver Villadsen
4. Luis Binks
9. Patrick Mortensen
10. Daniel Wass
11. Filip Bundgaard
18. Max Ejdum
19. Sho Fukuda
21. Marcus Younis
24. Marko Divkovic
27. Mats Köhlert
29. Mads Frøkjær
30. Jordi Vanlerberghe
32. Frederik Alves
37. Raphael Canut
38. Jacob Ambæk
42. Mathias Jensen
51. Oskar Fenger
99. Bartosz Slisz