Anders B. Jakobsen ©

interview20. aug. 2026

Sulten Villadsen: Jeg har stadig mere at bevise

3point person
Nicolaj Sørensen20. aug. 2026
Annonce

Oliver Villadsen har fået en god start på den nye sæson, hvor han hviler mere i sig selv end førhen, men stadig er sulten efter at blive endnu bedre.

Brøndby fører Superligaen efter fire spillerunder. Det er en start, som Villadsen nyder godt af. Både på holdets vegne, men også for sit eget vedkommende:

- Jeg synes, jeg har startet godt ud, og har bidraget lidt på alle fronter, og hviler mere i mig selv.

En af årsagerne til de gode præstationer for Villadsen skal man ifølge ham selv finde i privatlivet. Noget, som har en stor effekt på succesen inde på banen. En succes, han dog ikke tager for givet:

- Jeg tror egentlig bare, jeg er et rigtig godt sted, både i privatlivet men også på fodboldbanen.

- Mange af de ting spejler også hinanden. Så det er uden tvivl noget, jeg tror, som jeg havde mindre af sidste år.

- Men jeg vil heller ikke bare hvile mig nu og lade som, at nu skal det hele nok komme. Jeg føler stadig, jeg har endnu flere ting at bevise.

Til trods for en god start for Brøndby er der ifølge Villadsen ingen grund til at snakke om mesterskaber og andet stort. Det er i stedet fuldt fokus på projektet og den ene kamp ad gangen:

- Det er alt alt for tidligt at snakke om guld. Sæsonen er lige startet, og vi har kun spillet fire kampe.

- Vi holder fokus på os selv, hvilket også er derfor, jeg tror, at vi har fået de resultater, vi har.

- Vi kigger sgu ikke så meget på tabellen. Vi ved, at hvis vi går ud og laver en god performance, så kan vi blive rigtig gode, som så kan føre til mere.

- Men det er slet ikke noget, som vi snakker om.

Dog vil Villadsen gerne indrømme, at de lige nu er et godt sted i klubben:

- Selvfølgelig er det en rigtig god start, det kan vi ikke komme udenom.

- Vi er et godt sted, og det er dejligt at vinde kampe. Det har vi savnet fra sidste sæson.

- Jeg synes også, vi har en helt fantastisk trup. Stor trup, men helt fantastisk trup.

- Der er så mange gode typer her. Jeg er sgu bare glad indtil videre.

En af de typer, der er kommet ind i Brøndby, er østrigske Christopher Olivier. Han er nemlig ny konkurrent til Villadsen på højrebacken.

Det er en spiller, som han allerede er faldet i godt hak med, og som på nogle punkter minder lidt om ham selv:

- Olivier er ung spiller. Vi minder lidt om hinanden på nogen punkter.

- Han er selvfølgelig en større gut, end jeg er. Men igen, jeg har lidt mere erfaring end ham på det professionelle plan. Så jeg føler også, jeg kan hjælpe ham med nogle ting.

- Selvfølgelig er vi konkurrenter, men uden for banen behøver vi ikke at være det.

- Vi har et meget fint forhold allerede. Og det er sundt med noget konkurrence.

- Og jeg vidste jo også godt på forhånd, at der nok skulle komme en back mere.

- Så for mig var det ikke den store overraskelse, det er gamet.

24-årige Oliver Villadsen kom til Brøndby tilbage i sommeren 2025 og er nu i gang med sin anden sæson for klubben.

Annonce
Annonce

Relaterede nyheder