Kevin Tshiembe og Yousef Salech

Teis Markfoged

Nyheder29. nov. 2021

SLUT: Brøndby-reserverne møder FC Nordsjælland

Brøndby IF-reserverne møder mandag eftermiddag FC Nordsjællands ditto på Right To Dream Park. Vi dækker kampen live her.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen29. nov. 2021
Annonce

Mandag eftermiddag er der minutter i benene til en række Brøndby-spillere i reservekampen mod FC Nordsjælland. Kampen streames på FC Nordsjællands YouTube og Brøndby Indefra, men hvis man ikke selv har mulighed for at se med, kan man ogsåfølge med her i vores liveopdatering.

Brøndbys start-11: Thomas Mikkelsen, Andreas Bruus, Kevin Tshiembe, Tobias Børkeeiet, Jens Martin Gammelby, Mathias Greve, Andreas Pyndt, Christian Cappis, Jagvir Singh, Oscar Fallenius og Yousef Salech.

Stilling: 1-3 (Fallenius, Salech, Kvistgaarden)

1. minut: Kampen er sat i gang.

3. minut: Brøndby er startet i et højt og aggressivt pres, hvilket allerede flere gange har givet hjemmeholdet problemer.

5. minut: Andreas Bruus slår et rigtig godt skifte til Jens Martin Gammelby i venstresiden, men Gammelby bliver lukket godt ned og må nøjes med et hjørnespark. Det bliver sparket ret godt, men clearet af en FCN-spiller i det lille felt.

9. minut: Nøøøj, Salech er meget tæt på, han får afsluttet under hårdt pres, men en FCN-spiller redder på stregen.

10. minut: MÅÅÅÅÅLLLL!!! Jamen dog, Oskar! Den unge svensker Fallenius modtager bolden efter et kort hjørnespark og HAMRER den op i den ene krog!

12. minut: Fallenius forsøger sig igen, denne gang fra kanten af feltet, men keeperen griber.

14. minut: Det er kun unge spillere, der er med på bænken i dag: Kvistgaarden, Ægidius, Allen (U19), Andersen (U19), Carlsson (U19), Opoku (U19), Jeppe (U19)

15. minut: MÅÅÅÅÅÅÅLLLL!!!!!!! Det er sgu stærkt set af Salech! En FCN-spiller smider bolden midt på banen. Salech samler op og ser hurtigt, at FCN-keeperen er langt ude af sit mål, så han sparker direkte på kassen fra midt på FCNs banehalvdel. Flot!

17. minut: FCN kommer til deres første mulighed, men afslutningen går langt forbi Mikkelsens mål.

21. minut: FCN er kommet bedre med og har været lidt mere på bolden på det seneste, men ikke noget der har været farligt.

23. minut: Hjemmeholdet er lige ved at spille sig igennem Brøndby-defensiven, men Pyndt kommer godt med hjem og forsvarer.

24. minut: FCN nærmer sig mere og mere. De spiller sig flot igennem og får lagt en flad bold på tværs, som en FCN-spiller er lige ved at nå frem til, men han glider forgæves på kunstgræsset. En advarsel til Brøndby.

26. minut: Rigtig fint Brøndby-angreb, hvor Gammelby til sidst bliver spillet til afslutning, men han er offside (og afslutningen over mål).

27. minut: FCN trykker på og spiller sig til endnu en stor chance, men den bliver heller ikke udnyttet.

32. minut: Stor opspilsfejl af Børkeeiet, men FCN får ikke profiteret deraf og Fallenius kommer godt med hjem og erobrer.

34. minut: Hjemmeholdet reducerer. Det har ligget lidt i luften. En FCN-spiller bliver sendt i dybden, runder Mikkelsen og lægger bolden i det tomme mål.

36. minut: Salech går godt ned i banen og modtager bolden, vender godt og sender Bruus afsted i dybden. Ender med et hjørnespark.

39. minut: Greve får en god mulighed i feltet for at afslutte, men hans skud bliver blokeret.

41. minut: Greve tæt på! Super bold i dybden fra Tshiembe, som Greve kommer først på. Han forsøger at vippe den over FCN-keeperen og lykkes også, men desværre går den forbi kassen.

43. minut: FCN kommer afsted i en omstilling efter et boldtab af Singh, men selvom de er 3 mod 3, bliver det ikke farligere end et indlæg i favnen på Mikkelsen.

45. minut: Brøndby kommer under hårdt pres i opspillet og løser det ikke så godt. Til sidst taber Greve en duel midt på banen og FCN bryder igennem. Ender med et skud på overliggeren.

45. minut: PAUSE.

46. minut: Kampen er i gang igen.

47. minut: Brøndby har benyttet pausen til at foretage en enkelt udskiftning. Mathias Kvistgaarden er kommet ind i stedet for Yousef Salech.

50. minut: Relativt begivenhedsløs start på anden halvleg, hvor det mest har været lidt frem og tilbage mellem de to felter.

51. minut: FCN kommer i en farlig situation, men rigtig godt forsvarsspil af Bruus - først løber han angriberen op og siden snupper han bolden fra ham, da han prøver at udfordre.

58. minut: Kvistgaarden erobrer og sender Singh afsted. Han forsøger at udfordre i feltet, men ender med at begå frispark. Det har ikke været hans dag i dag.

59. minut: God skudmulighed til Fallenius på feltets bue, men den går langt forbi mål.

62. minut: Brøndby skifter. Greve går ud og erstattes af oliver Jeppe. Bruus går ud og erstattes af Filip Andersen.

65. minut: God mulighed til Brøndby. Cappis driver bolden frem til buen på feltet, men han og Kvistgaarden misforstår hinanden og det løber ud i sandet.

66. minut: FCN spiller sig igennem og Mikkelsen disker op med en fremragende redning, men der bliver også vinket for offside.

69. minut: God omstillingsmulighed til FCN efter et dumt boldtab af Brøndby midt på banen. Men Kvistgaarden tager et godt returløb og kommer med hjem og rydder op.

71. minut: MÅÅÅÅÅÅLLLLL!!! 3-1 til Brøndby! Kvistgaarden udnytter en stor fejl i FCN-opspillet, snupper bolden, tager den med rundt om keeperen og lægger den i nettet!

72. minut: Jens Martin Gammelby er blevet erstattet af Cornelius Allen.

76. minut: Singh driver bolden frem mod feltet og forsøger til sidst en skarp dribling, men går i græsset. Han modtager en advarsel for film.

80. minut: Cappis skiftes ud og Solo kommer ind i stedet for ham.

87. minut: Der står FCN på det meste her i slutfasen. De presser let på for en reducering.

89. minut: Kvistgaarden er tæt på at spille Singh helt fri til afslutning, men der mangler lige det sidste.

90. minut: SLUT! 

Annonce
Annonce

Mest kommenterede nyheder