
Anders B. Jakobsen ©
Brøndbys midtbaneterrier Bartosz Slisz har over for mediet Stolicasportu udtrykt ambitioner om at rykke til en større liga. Men ikke endnu. For polakken har ambitioner på Brøndbys vegne. Ambitioner han vil være med til at indfri.
Det polske medie Stolicasportu har talt med Bartosz Slisz om karrieren i Danmark, hvor Brøndbys nummer 99 nu har spillet i et halvt år. Her udtrykker Slisz ambitioner om en dag at rykke til en større liga:
- Ambitionen skal altid være høj, og det er præcis, hvad jeg har (høje ambitioner red.). Jeg vil gerne spille i en endnu bedre liga en dag. Det er dét, udvikling handler om - at tage de næste skridt og nå endnu bedre ligaer.
Men han er også meget klar omkring, at det ikke er noget han tænker på endnu, for alt handler for polakken om Brøndby med hvem han har ambitioner han vil jagte og en specielt forhold til de blågule fans:
- Samtidig, som sagt, tænker jeg slet ikke på det lige nu. Jeg er virkelig glad for at være i Brøndby. Jeg føler, at jeg hver dag bliver mere knyttet til dette sted, til klubben og til fansene.
For Slisz har skiftet fra MLS til Brøndby i Superligaen været en positiv oplevelse - det svingende forår resultatmæssigt til trods:
- Jeg er henrykt over at have skrevet under med Brøndby. Det er en virkelig stor klub i Danmark med fantastiske fans, fremragende infrastruktur og en fantastisk by. Jeg ser næsten intet andet end positive ting i denne transfer.
Midtbanespilleren fortæller os om forårets manglende resultater, og hvordan han det til trods ikke har forudset trænerskiftet fra Steve Cooper til Thomas Nørgaard:
- Jeg havde ikke forventet et trænerskifte, men sådan er fodbold, og sådan er det i branchen. Jeg har også et godt samarbejde med den nuværende trænerstab. Måske var denne ændring nødvendig og bragte noget friskhed. På den anden side troede jeg på, hvad Steve Cooper sagde. Jeg troede, at det bare var en proces, og at resultaterne ville komme med tiden.
Sommerferien har gjort godt, og optimismen er tilstede hos Slisz, der til Stolicasportu er positiv over den kommende sæson:
- Jeg er meget optimistisk omkring denne sæson, hvordan vi har arbejdet os igennem preseason, og hvordan vores hold ser ud lige nu. Vi har også fået et par forstærkninger. Jeg vil ikke sige, at alt er perfekt, men jeg ser virkelig et stort potentiale i dette hold. Vi viste det i den første kamp. Det er en skam, at vi ikke kunne vinde den, for vi havde alt i vores hænder.
