Nyheder12. mar. 2018

Skuffet Zorniger efter pointtab i Horsens: Forventer meget mere af vores drenge

Brøndby måtte nøjes med 1-1 i udekampen mod AC Horsens søndag aften. Det skuffede holdets træner, Alexander Zorniger, som forventede at se en bedre indsats fra

3point person
3point.dk12. mar. 2018
Annonce

Brøndby måtte nøjes med 1-1 i udekampen mod AC Horsens søndag aften. Det skuffede holdets træner, Alexander Zorniger, som forventede at se en bedre indsats fra sit hold. Det var en skuffet Brøndby-træner, som efter en stærk indledning på sæsonen måtte se sine spillere levere en sløj indsats og nøjes med 1-1 mod AC Horsens. - Vi viste ikke ret meget af den kvalitet, vi har vist den seneste måned, hverken individuelt eller kollektivt. Jeg bryder mig ikke om vores udstråling, specielt efter 1-1-målet, men også før. Jeg forventer meget mere af vores drenge. Vi kan forbedre os i alle facetter af spillet, aggressivitet, kropssprog, tekniske kvaliteter. Det var ikke umuligt at spille fodbold derude, men vi mangler den timing, Simon har i sine løb i dag. Kasper og Lasse kan det, men på en anden måde. Simon er typen, der åbner pladser for de andre, og det manglede vi generelt i dag. Vi tog ikke løbene for hinanden, sagde Zorniger efter kampen til 3point.dk. - I første halvleg kontrollerede vi kampen. De havde ingen chancer ud af deres lange bolde, men når vi vandt bolden var vi for passive. I anden halvleg ser det ud som om, vi leder for meget efter holdkammerater der kan hjælpe mig. Hvis alle leder efter en anden der kan hjælpe mig - der forventer jeg mere af vores rutinerede spillere. Alexander Zorniger og Brøndby har muligheden for at rette op på pointtabet, når Hobro gæster Brøndby Stadion på søndag.

Annonce
Annonce

Mest kommenterede nyheder