Nanna Møller Karlsen

Nyheder19. jul. 2026

Optimistisk Binks før ny sæson: Mange har udviklet sig

3point person
Adam Emil Mossin19. jul. 2026
Annonce

Luis Binks satte ord på generalprøven efter kampen til 3point. Han er optimistisk før sæsonen med det nye trænerteam.

Lørdag testede Brøndby IF for sidste gang inden sæsonstart mod skotske Hibernian. Kampen blev afgjort i første halvleg og endte 2-1 til skotterne.

Den nyudnævnte anfører, Luis Binks, satte til 3point ord på opgøret, hvor han var skuffet over kampens indledning. Omvendt synes han, at Brøndby spillede en god kamp dérfra.

- De første femten-tyve minutter var ret langsomme fra os. Vi kom ikke rigtig op i fart - dér scorede de deres to mål. 

- Efter dét (den første periode), i størstedelen af kampen, var vi bedst på bolden og havde de bedste chancer. Det er meget lovende. 

Flere spillere i truppen og Thomas Nørgaard selv har ytret, at preseason har været hård. Særligt fordi, der var et fysisk eftersløb fra seneste sæson.

Med særligt det nye trænerteam in mente, var Binks godt tilfreds. 

- Jeg synes, præstationen var der, og vi har kun været sammen med en ny cheftræner i tre-fire uger. Vi skabte en del chancer, og det var nok kilde til vores dårlige afslutning sidste år. En anden dag vinder vi kampen komfortabelt.

- Vi skal ikke for langt ned over resultatet. Nu er det over til det rigtige næste uge. Vi vil selvfølgelig være frustrerede, hvis det bliver samme resultat som i dag, men hvis vi spiller som vi gjorde i dag, er jeg ret selvsikker på sæsonen.

Mens opstarten har været hård, så var det dejligt for den iltre forsvarsspiller at være hjemme i Skotland, hvor han har familiære rødder. Luis Binks’ far var på stadion og anføreren selv, glædede sig naturligvis til gensynet.

Ordet ‘proces’ er for nogle et ‘fy-ord’, men Binks tog alligevel beskrivelsen i brug, om den gode start på samarbejdet med Thomas Nørgaard og resten af teamet.

- Vi har taget gode skridt og inkorporeret mange ting på kort tid. Det er en udvikling og en proces, som jeg ved folk ikke kan lide at høre.

- Jeg føler, vi er i en god proces, men det er selvfølgelig resultaterne, der kommer til at afgøre det. Jeg er positiv og selvsikker på sæsonen, for mange spillere har udviklet sig godt - mig selv inklusiv.

Om processen har været god bliver for alvor testet på lørdag, hvor Brøndby spiller deres første kamp i sæsonen 2026-2027. Her gæster Brøndby de danske mestre fra Århus lørdag kl. 18:00.


Annonce
Annonce

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder