Ousmane Sow

Bertram Guldborg

transfervinduet31. jul. 2026

Ohnesorge: Åbner døren for Sow kan forlade Brøndby

Kasper Pedersbæk31. jul. 2026
Annonce

Fodbolddirektør Julius Ohnesorge erkender, at Ousmane Sows situation ikke er holdbar på sigt. Hvis offensivspilleren ikke spiller sig tilbage i Thomas Nørgaards planer udelukker fodbolddirektøren ikke et exit for Sow.

At Ousmane Sow var helt ude af Brøndbys kamptrup mod AGF vakte opsigt. Nu sætter fodbolddirektør Julius Ohnesorge ord på den situation, der har udviklet sig omkring vinterens profilkøb.

Ifølge Ohnesorge er der ingen tvivl om, at den nuværende situation langt fra er ønskværdig - hverken for klubben eller spilleren:

- Naturligvis er det grundlæggende ikke en god situation at være i for Ousmane Sow, uanset om han så har været her længe eller kort.

Samtidig understreger han, at konkurrencen om pladserne er en naturlig del af hverdagen i en trup, hvor ingen er garanteret spilletid:

- Lige nu er tingene ikke som alle kunne have ønsket. Men det er også sådan fodbold kan være nogle gange. Sow konkurrerer for en plads på holdet, hvor der er hård konkurrence.

Brøndby ser fortsat en mulighed for, at den 25-årige offensivspiller kan vende udviklingen gennem sine præstationer på træningsbanen:

- Han skal arbejde sig gennem den udfordring for at komme tilbage på banen, han gør alt hvad han kan på træningsbanen. Og så er der også en chance for at han kommer ind på holdet igen.

Men fodbolddirektøren lægger heller ikke skjul på, at klubben vil være nødt til at revurdere situationen, hvis udsigterne til spilletid ikke ændrer sig:

- Sker det ikke skal vi evaluere situationen, og så må vi spørge os selv, hvad er så den bedste løsning? Er det at blive i det samme scenarie og se om det kan blive bedre, eller om det er muligt at finde en løsning på markedet, der er fordelagtig for os - og for Sow selv.

I den forbindelse peger Ohnesorge på, at en midlertidig løsning kan komme på tale, hvis den gavner både spilleren og Brøndby:

- En lejeaftale kunne være en mulighed, hvis den er til vores fordel, enten ved at øge hans værdi eller ved at løfte ham og give ham en kamprytme, der gør ham aktuel for os igen.

Dermed åbner Brøndbys fodbolddirektør for første gang offentligt for, at en lejeaftale kan blive en del af løsningen, hvis Sow ikke formår at spille sig tilbage i Thomas Nørgaards planer i den nærmeste fremtid.

Annonce
Annonce

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder