
Anders B. Jakobsen ©
Ny mandagskamp til Brøndby - og fredag i Haderslev
Flere hverdagskampe til Brøndby IF.

Kamptidspunkterne for efterårskampene i runde 15, 16 og 17 er nu blevet fastlagt.
Og der er endnu to hverdagskampe til Brøndby IF - og begge med klubber på tværs af landet. Brøndby var en tur i Herning for at møde FC Midtjylland tidligere på sæsonen, nu er det så Midtjylland, der skal den anden vej og gæste Brøndby Stadion en mandag aften.
For Thomas Nørgaard og Olti Hyseni bliver der mulighed for en fyraftensøl med de tidligere holdkammerater, for der venter også Brøndby en fredagskamp i Haderslev mod Sønderjyske.
Og slutteligt har Brøndby fået tildelt et familievenligt kamptidspunkt i form af en hjemmekamp mod OB med kampstart klokken 16.00.
Kamptidspunkterne for runde 15-17:
Runde 15: Brøndby IF - FC Midtjylland
Man. 23. nov. kl. 19:00
TV 2 Sport X
Runde 16: Sønderjyske - Brøndby IF
Fre. 27. nov. kl. 19:00
Viaplay
Runde 17: Brøndby IF - OB
Søn. 6. dec. kl. 16:00
TV 2 Sport X