Anders B. Jakobsen ©

interview24. aug. 2026

Nørgaard roser Vanlerberghe: Han kan stadig udvikle sig

adammossin
Adam Emil Mossin24. aug. 2026
Annonce

Thomas Nørgaard ser en god udvikling i sin forsvarsspiller Jordi Vanlerberghe. Spillet med fødderne er særligt gode.

Denne sæson har Jordi Vanlerberghe fået fuld spilletid i midterforsvaret under sin nye træner Thomas Nørgaard. Det valg satte cheftræneren for Brøndby IF ord på i ugens mixed zone, hvor 3point var til stede.

- Jeg har valgt ham, fordi han er den der har haft det mest kontinuerlige forløb sammen med Luis (Binks). Han er god til at se mere end ét lag frem, og så har han noget på bolden.

Thomas Nørgaard syntes, det var svært at spille mod belgieren som modstandertræner. Nu instruerer han selv belgieren. Den 30-årige spiller kan stadig udvikle sig, lyder det.

- Jordi ved godt, at han ikke har været forsvarsspiller i så mange år, og han kommer fra en anden skole. Der er stadig noget på de defensive principper, hvor han er sindssygt lydhør. Han er meget nysgerrig på at blive bedre på den del.

- Som modstandertræner var han irriterende spiller at spille over for. Og som træner for ham, at det har været bekræftende at se de ting, det kunne blive til udefra, har flyttet sig i en god retning.

Rutinen kan dog også bruges i sig selv. Som boldspillende midterforsvarere gør han en forskel for Brøndbys dominerende spil.

- Han har karakter i sig - han har prøvet ‘gamet’ mange gange. Jeg synes også, at han bliver dygtigere til at træde frem i spillet foran sig.

- Særligt på Brøndby Stadion har vi bolden mere end vores modstander har for vane at have den, og relativt få kvadratmeter at bryde vores modstander ned på - ja, så er det en god ide at vores stoppere er gode på bolden. Det er Jordi.

Alt i alt kunne Nørgaard samle analysen af Jordi Vanlerberghes start på sæsonen.

- Det korte svar er, at han er den der har været bedst præsterende. Men der er stadig nogle, der puster bagfra.

Næste kamp er på mandag kl. 19:00 mod Silkeborg IF på hjemmebane.


Annonce
Annonce

Relaterede nyheder