Anders B. Jakobsen ©

Nyheder23. jul. 2026

Nørgaard opdaterer på skader: Pentz er klar, Ambæk er i spil

adammossin
Adam Emil Mossin23. jul. 2026
Annonce

Thomas Nørgaard giver status på truppens skadessituation.

På lørdag går det løs i Superligaen igen. Brøndby besøger Ceres Park Vejlby, hvor de danske mestre venter.

Til kampen mod AGF har der været spørgsmål om flere spillere fra Brøndby bliver klar, men i dagens mixed zone, gav Thomas Nørgaard status til 3point og resten af de fremmødte medier.

Jacob Ambæk har døjet med mindre problemer i opstarten, men han kan få en rolle allerede på lørdag. Planen for Ambæks problemer lød som følger:

- Den skulle indeholde noget tid væk fra banen. Så skulle han gradvist indlemmes. Det blev han i forgårs og i går, og så i dag var han med i fuldt omfang. Og det er indtil videre gået positivt. Så han er i spil. Har han 90 hele minutter i sig? Det forventer jeg ikke.

Ud over den mulige optræden for den unge angriber, satte cheftræneren også ord på, hvor han ser Ambæk spille på banen. 

I preseason har han primært været med i et udgangspunkt fra venstre, og Nørgaard understreger, at han er i spil til alle de fire forreste pladser. Men der kan være noget positivt at hente ved at starte ham væk fra den nierposition, han har været vant til.

- Jeg tænker, hvis man kan finde en rolle til Jacob, hvor han måske får lidt flere retvendte situationer mod modstanderens mål nogle gange og også får et anderledes rum at arbejde i end bare at være en fejlvendt nier, så tror jeg, vi hjælper Jacob.

Hjemvendt fra VM

Valget på målmandsposten har der også været tvivl om, men den tvivl kan være manet til jorden.

Adspurgt om hjemvendte Patrick Pentz er klar til at stå på lørdag, og om Nørgaard er tryg ved det, er svaret klart.

- Fuldstændig. Ja.

Benjamin Tahirovic har ligeledes været til VM, men han er derimod ikke at finde i kamptruppen på lørdag. Det tager længere tid.

- Ej, han har haft så kort tid, så han er ikke i spil til at være med i weekenden. For Benjamins vedkommende så handler det jo om at være kommet fra en lang slutrunde - lidt ligesom Pentz. Men nu komme tilbage, han har lige været igennem vores testapparat, og så småt komme tilbage i træning.

Slutteligt er Emmanuels Dennis’ fravær fra dagens træning ikke et mysterie. Offensivspilleren døjer med en skade.

Altså er det en fit trup på de fleste pladser, som skal åben Superligaen for Brøndby IF lørdag.

Annonce
Annonce

Relaterede nyheder