William Sonne-Schmidt

Nanna Møller Karlsen ©

Nyheder18. jul. 2026

Nørgaard om keepervalg: Sonne har vist sig bedst frem

3point person
Nicolaj Sørensen18. jul. 2026
Annonce

Der var flere interessante iagttagelser i Brøndbys startopstilling i generalprøven, og efter kampen gav Thomas Nørgaard 3point en status på konkurrencen om flere pladser i truppen.


Brøndby tabte til skotske Hibernian i generalprøven forud for lørdagens 3F Superliga-premiere mod AGF.

En generalprøve, der altid giver altid anledning til drøftelser og overvejelser om den valgte startopstilling, da den ofte kan sige meget om, hvilke spillere Nørgaard foretrækker til en premierekamp.

Et af de valg faldt på målmandsposten, hvor William Sonne-Schmidt var foretrukket frem for Gavin Beavers. Efter opgøret i Skotland satte Nørgaard ord på beslutningen til 3point:

- I udgangspunktet synes vi, at Sonne er den, der har vist sig bedst frem for nuværende.

- Vi ved jo, at Patrick kommer tilbage i næste uge, men at vi i dag også skulle træffe en beslutning og gerne vil give 90 minutter til Sonne.

- Sonne har givet os noget sikkerhed i de kampe, som han har spillet, så det var det, som valget faldt på i dag mod Hibernian.

Udover valget af Sonne satte Nørgaard også ord på, hvorfor det var Marko Divkovic, der var at finde i startopstillingen på højre back frem for Oliver Villadsen:

- Trupsammensætningen lige nu er sådan, at det er Divkovic og Villadsen, der kæmper om den position.

- Så valget i dag var både et vidensbyrd om en tæt konkurrence mellem de to, men også et valg på, at Divkovic havde en kamp i opstarten, han ikke var med til. Dernæst har vi kigget ind i de modstandere, der kommer, men også at ramme den rette belastning for begge spillere.

Marcus Younis har ligeledes vist sig flot frem i opstarten med flere gode mål, assists og stærke aktioner.

Det blev belønnet med en plads i startopstillingen i dagens kamp mod Hibernian. Younis er en spiller, som Nørgaard mener har vist sig flot frem og gjort alt, hvad han kunne, for at overbevise trænerteamet:

- Jeg havde en snak med Younis, inden han overhovedet landede i Danmark.

- Han tog afsted til Australien med en dårlig fornemmelse og fik herefter skabt en god fornemmelse for sig selv igen under lejemålet i Melbourne.

- Så for mig var det et spørgsmål om at få Younis til at købe ind på, at det han vil komme tilbage til var et miljø, hvor vi kigger på præstationen og vil prøve at hjælpe alle spillere. Både kollektivt som hold og spillerne individuelt.

- Han har anbefalet sig selv på rigtig fin vis. Så lige nu og her har Younis gjort alt sit for at overbevise.

Hvem Thomas Nørgaard vælger til startopstillingen i sæsonens første Superliga-kamp, bliver afgjort lørdag den 25. juli, når Brøndby gæster AGF i 3F Superligaens første spillerunde.

Annonce
Annonce

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder