Emmanuel Dennis

Brøndby IF

interview10. sep. 2026

Nørgaard om Dennis-comeback: Har et fysisk og taktisk efterslæb

Kasper Pedersbæk10. sep. 2026
Annonce

Emmanuel Dennis er tilbage i Brøndby efter sin skadespause og genoptræning væk fra klubben. Thomas Nørgaard åbner døren for, at offensivspilleren igen kan komme i betragtning, men understreger, at han fortsat har et stykke vej.

Emmanuel Dennis er igen tilbage på træningsbanen i Brøndby efter en længere skadesperiode.

Offensivspilleren har nemlig gennem en længere periode genoptrænet væk fra klubben efter den skade, han pådrog sig kort inde i Brøndbys preseason.

På torsdagens pressemøde med den skrevne presse forklarede Thomas Nørgaard forløbet:

- Det er glædeligt, Emmanuel Dennis er tilbage, for det var en relativ alvorlig skade, han fik kort inde i vores preseason.

Brøndby valgte efter skaden, at Dennis skulle arbejde individuelt med sin genoptræning et andet sted. For at kunne genoptræne 1-til-1. Samtidig var klubben åben omkring, at en transfer kunne komme på tale, hvis den rette mulighed opstod:

- I den mellemliggende periode har vi været meget åbne og ærlige over for pressen, og naturligvis efter at have talt med Dennis og hans bagland, at hvis der var en mulighed, hvor han kunne lande et sted, hvor potentialet for det, han selvfølgelig også eftersøger i det her efterår, var til stede, så skulle vi se, om vi kunne finde ud af det.

Dennis er tilbage i Brøndby, men han skal først arbejde sig helt tilbage, før han igen kan blive en reel mulighed for Nørgaard:

- På et tidspunkt vil han komme dertil, hvor han vil kunne komme i betragtning til spilleminutter, og så er det en sportslig vurdering.

Cheftræneren understreger samtidig, at fraværet har haft en pris:

- Dennis er et sted, hvor han mistede en stor del af vores preseason, en vigtig periode, hvor vi også gik i gang med at spille kampe. Så der er et taktisk og fysisk efterslæb.

Dermed er Dennis tilbage omkring Brøndby, men vejen tilbage til banen synes stadig lang og hæftet med en vis usikkerhed.



Annonce
Annonce

Relaterede nyheder