Thomas Nørgaard

Nanna Møller Karlsen ©

Nyheder17. aug. 2026

Nørgaard før SønderjyskE-kamp: Det bliver specielt for mig

3point person
Nicolaj Sørensen17. aug. 2026
Annonce

SønderjyskE kommer på besøg mandag aften på Brøndby Stadion. Et møde, der bliver specielt for Thomas Nørgaard, som dog ser frem til kampen med glæde.

Thomas Nørgaard havde stor succes i sin tid i SønderjyskE, hvilket blandt andet kulminerede med en top-6-plads i seneste sæson.

Af den grund har SønderjyskE stadig en særlig plads hos Nørgaard, som derfor også kalder kampen mandag aften for speciel:

- Der er ingen tvivl om, at der kommer rigtig mange på besøg her på Brøndby Stadion mandag aften, som står mit hjerte nært. Ingen tvivl om det.

- Det er en spillergruppe, som jeg har stået skulder ved skulder med, samt nogle mennesker i både stab, administration og ledelse, som jeg har brugt mange timer sammen med.

- Så på den måde er kampen mandag aften speciel for mig.

- Men når kampen først går i gang, så er det en fodboldkamp som alle mulige andre.

Nørgaard selv udtaler, at han nok kommer til at være mere følelsesmæssigt påvirket, når turen går den modsatte vej til Haderslev, end han vil være ved Sønderjyskes besøg på Brøndby Stadion:

- Jeg har sagt det et par gange før, men det er mere den tur, der kommer, hvor vi skal til Haderslev. Den kunne jeg forestille mig måske kunne blive lidt mere emotionel i den forstand, at når man krydser banen og går den modsatte vej, end man har gjort i det, der minder om 70 hjemmekampe. Netop det kan godt blive en speciel størrelse at forholde sig til.

Selve kampen mandag aften ser Nørgaard flere ubekendte faktorer i, da SønderjyskE har skiftet ud på flere af deres nøglepositioner og samtidig fået en ny cheftræner til denne sæson efter Nørgaards afgang:

- Jeg ser et SønderjyskE-hold, som har lavet en udskiftning på nogle positioner, som gør, at det er lidt usikkert at forholde sig til, hvad det egentlig helt reelt er, vi bliver mødt af.

- Det er jo også et hold, som har været igennem en periode, hvor vi har kunnet se, at de har spillet forskellige formationer og har fået en ny dygtig træner, som også kommer med sine idéer.

- Så vi tager udgangspunkt i det, vi gerne vil gøre, og i de præstationer, vi har haft, og knap så meget i SønderjyskE og det, jeg ved om dem.

Kampen mod SønderjyskE starter kl. 19 på Brøndby Stadion eller på TV 2 Sport X.

Annonce
Annonce

Mest kommenterede nyheder