Simon Kammer

interview15. sep. 2026

Nørgaard er tøvende om formationsskifte frem mod derby

3point person
Nicolaj Sørensen15. sep. 2026
Annonce

Efter afklapsningen mod FC Midtjylland mandag aften var et af de helt store samtaleemner efter kampen, om det er tid til et formationsskifte efter tre nederlag på stribe. Her var Nørgaard mere tøvende.

Tre nederlag på stribe plejer at blive kørt op til en krise i Brøndby. Særligt med trykket udefra – både på fanscenen, men i høj grad også hos medierne.

Derfor kom der naturligt spørgsmål til Nørgaard efter nederlaget til FCM fra 3point om, hvorvidt man kunne overveje et formationsskifte frem mod derbyet søndag. Noget, som Nørgaard forholdt sig tøvende og lidt kritisk til:

- Det korte svar er, at vi jo allerede i dag drejede lidt på nogle knapper.

- Der er dog nogle lidt mere gængse principper, som jeg vil blive ked af at give køb på.

- Det er blandt andet, at vi spiller med en firbackkæde. Hvis vi skal flytte det her hen til det sted, som jeg synes, vi skal, så skal vi holde fast i nogle grundpiller, og det synes jeg også langt hen ad vejen, at firebackkæden er.

- Det er ikke ensbetydende med, at man ikke kan ændre, og det vil jeg ønske, at vi også godt kunne. Men vi har jo ændret én gang og gået væk fra at spille med fem nede bagved. Noget, som jeg grundlæggende ikke synes, Brøndby skal. Jeg synes, at Brøndby skal spille med kanter, to angribere eller en diamant. Og med en firbackkæde.

- Det er min holdning til det. Godt nok tager det tid at ændre, og alle de aktioner og handlinger, som jeg foretager mig, kommer til at fortælle et sprog til spillerne. Derfor er jeg tøvende ved et formationsskifte.

Udover at det for Nørgaard tager tid at implementere sine grundprincipper på Brøndby-holdet, kan han i processen samtidig se på, at hans Brøndby-hold har lukket hele 10 mål ind i tre kampe. Et antal, der er betydeligt højere end det forventede antal mål (xG):

- Man skal altid passe på med at gå for meget ind i den der data-del, når man lige har tabt 4-1 på udebane.

- Vi skal jo helt indiskutabelt cleare bedre, end vi gør. Vi skal også samle bedre op, end vi gør.

- Der er også noget i forhold til, når vi løfter os, at der er nogle gængse principper. Det kan være relationer, men det kan også være, hvor vi taber de indledende dueller. Og når de er tabt, så er der nogle gange modstanderhold, som er rigtig gode til at samle op og spille os tynde i den næste fase.

Om Nørgaard og Brøndby-staben foretager yderligere ændringer i formationen, kan man følge med i på søndag, hvor derbyet mellem Brøndby IF og FC København sparkes i gang kl. 14.00 på Brøndby Stadion.

Annonce
Annonce