
Anders B. Jakobsen ©
Nørgaard: Altid godt for en 9er at score uanset alder

Oscar Fenger fik mandag aften en særlig oplevelse på Brøndby Stadion, da han scorede sit første mål i Superligaen. En god oplevelse for en angriber uanset alder siger Thomas Nørgaard.
Den 18-årige angriber kom på tavlen i Brøndbys 3-1-sejr over Silkeborg, og kunne dermed fejre sit første mål foran hjemmepublikummet.
Det glædede cheftræner Thomas Nørgaard, som har givet Oskar Fenger kontinuerligt med spilletid til Fenger i de første kampe i sæsonen:
- At se en af vores unge spillere, som vi har givet flere starter nu, og så se den måde stadion responderede på, det var jeg glad på Oscars vegne over, siger Thomas Nørgaard til den skrevne presse efter opgøret mandag mod Silkeborg.
Målet kom samtidig på et tidspunkt, hvor Fenger nærmede sig tidsgrænsen for, hvor længe Brøndby havde planlagt at bruge ham, da den unge angriber er sat på en striks ordning for hvor mange minutter han må spille for at værne om hans fysik:
- Jeg er glad for, jeg kunne spille Oscar Fenger en smule længere i dag. Der skulle ikke være gået mange flere minutter, så havde han nået sit maks for dagen.
For en angriber, som har ventet på at få hul på målscoringen, tillagde Nørgaard scoringen ekstra betydning:
- At se en 9'er, der har ledt efter mål, score, er altid dejligt, om de er unge eller gamle.
Cheftræneren hæftede sig samtidig ved mere end selve afslutningen, for også opspillet til scoringen fik nogle ord med på vejen, særligt Marcus Younis, hvis jubel Nørgaard også bemærkede:
- Jeg synes, det er dejligt med målet, men der er så mange ting, jeg hæfter mig ved i det mål. En Younis-assist, måden han jubler på, at han får output på.
Fenger kom senere i centrum igen ved sin udskiftning, hvor han ikke nåede hurtigt nok ud af banen, og indskiftede Patrick Mortensen derfor måtte vente med at komme ind efter de nye regler.
Thomas Nørgaard var behersket i sin reaktion, og kaldte det for en naturlig, men ikke tilsigtet, konsekvens af en ung angriber, der sugede alt ind på dagen:
- Ja, han skal komme hurtigere ud, men han er 18 år og har lige scoret sit første mål foran 21.000 tilskuere. Men der er en regel, og den overholder dommerne så.