Nyheder23. jul. 2019

Mikkel Thygesen bliver assistenttræner i FC Helsingør

Den tidligere Brøndbyanfører stopper karrieren som fodboldspiller og helliger sig i stedet trænergerningen. Han skal være assistenttræner i FC Helsingør. I somm

3point person
3point.dk23. jul. 2019
Annonce

Den tidligere Brøndbyanfører stopper karrieren som fodboldspiller og helliger sig i stedet trænergerningen. Han skal være assistenttræner i FC Helsingør. I sommeren 2011 hentede Brøndby IF den energiske midtbanespiller Mikkel Thygesen i FC Midtjylland, og med klubhjerte, vilje og stort engagement blev han hurtigt fanfavorit på Vestegnen. Han nåede endda også at blive anfører i klubben, inden han efter tre et halvt år forlod klubben. Senest har han været på kontrakt i FC Roskilde, hvor han egentlig havde kontrakt et år endnu. Men i stedet lægger han fodboldstøvlerne på hylden, og bliver assistenttræner i 2. divisionsklubben FC Helsingør. Det skriver Sjællandske. Han kommer til at assistere Morten Eskesen, der er ny træner i klubben. Og Mikkel Thygesen har da også brugt de sidste år af sin karriere på at forberede sig på trænergerningen. - De sidste tre år har jeg forberedt mig på trænergerningen. Jeg har været i fodboldverden i 17 år som professionel, så jeg har haft mange trænere og kender forskellige miljøer, siger han til Sjællandske. Mikkel Thygesen nåede at spille 104 kampe for Brøndby IF.

Annonce
Annonce

Mest kommenterede nyheder