benjamin tahirovic

Nanna Møller Karlsen

transfervinduet27. aug. 2026

Medie: Jess Thorups Genk jagter Tahirovic

3point person
Nicolaj Sørensen27. aug. 2026
Annonce

Tidligere på dagen blev der skrevet om interesse fra en unavngiven belgisk topklub, som jagtede Benjamin Tahirovic. Nu er det kommet frem, at det er KRC Genk, der har interesse i den 23-årige bosnier.

Det har ikke været nogen dans på roser for Benjamin Tahirovic i Brøndby. Opholdet på Vestegnen har budt på meget svingende spilletid og forskellige roller på holdet, som aldrig har ført til et egentligt gennembrud i gult og blåt.

Derfor ligner det nu også et exit for den 23-årige bosnier, der meldes på vej til belgisk topfodbold.

Det belgiske medie Nieuwsblad skriver, at det konkret er KRC Genk, der er interesseret i Tahirovic. Ifølge Sascha Tavolieri skulle en aftale også være tæt på at blive en realitet mellem parterne.

Der bliver ligeledes fra Tavolieri meldt om en pris i omegnen af fire millioner euro, svarende til 30 millioner kroner.

På den anden side melder Tipsbladet, at der er forhandlinger om et lejemål med købsoption frem for et direkte køb, som Tavolieri ellers melder.

Hvis Tipsbladet har ret i deres afsløring, så vil lejeaftalen gælde for hele den igangværende sæson, og hvis købsoptionen bliver indløst, vil Benjamin Tahirovic få yderligere fire sæsoner i den belgiske storklub. 

Én ting er begge parter dog enige om, og det er, at et skifte er nært forestående.

En sjov detalje ved det forestående skifte er, at det er den danske træner Jess Thorup, der står i spidsen for Genk. Thorup har tidligere trænet i blandt andet FC København, FC Midtjylland, Esbjerg og Augsburg.

Benjamin Tahirovic kom til Brøndby fra Ajax tilbage i februar 2025 og har også så sent som i sommer spillet VM-slutrunde med Bosnien, hvilket giver ham en større værdi i markedet.

Annonce
Annonce

Relaterede nyheder