Lukas Hradecky

Freja Borne

Nyheder8. okt. 2026

Medie: Flere tidligere BIF-målmænd kan erstatte Neuer

3point person
Nicolaj Sørensen8. okt. 2026
Annonce

Manuel Neuer menes at stoppe i Bayern München til sommer, hvilket har fået mediet Sky Sport til at lave en liste over potentielle afløsere for Neuer i Bayern München. Her befinder flere tidligere Brøndby-keepere sig på.

Manuel Neuer og Bayern München hænger uløseligt sammen. Men til sommer kan det være slut, da kontrakten med den 40-årige Neuer ikke menes at blive forlænget.

Mange mener at vide, at Bayern ser en stor stjerne i deres 23-årige keeper Jonas Urbig, som også stod de seneste to landskampe for Tyskland i Nations League-sammenhæng. Derfor forventer man, at han bliver Bayerns nye førstekeeper.

Men med en ny førstekeeper mangler Bayern en rutineret backup-målmand, der kan tage kampen op med den unge Urbig i mægtige Bayern München.

For at finde den rette keeper har Sky Sport Tyskland lavet en liste over de målmænd, som de mener, vil kunne være et godt bud til netop den rolle.

Her er der hele tre tidligere Brøndby-keepere på, som alle enten begår sig i Bundesligaen nu eller har gjort det tidligere.

Der er tale om Frederik Rønnow, som står fast i Union Berlin, samt Marvin Schwäbe, der vogter buret for FC Köln, og slutteligt Lukas Hradecky, der havde mange fantastiske år i Bundesligaen for både Eintracht Frankfurt og Bayer Leverkusen. For nuværende er den finske keeper i den franske klub AS Monaco.

Alle tre keepere bliver anset som muligheder for at kunne indgå i målmandsteamet i Bayern ifølge mediet. En liste, der dog også indeholder en masse andre navne.

Listen med nogle af de nævnte spillere kan ses nedenfor:

Nogle af de nævnte spillere:

  • Bernd Leno – Fulham
  • Finn Dahmen – FC Augsburg
  • Koen Casteels – Al-Qadsiah
  • Kevin Trapp – Paris FC
  • Frederik Rønnow – Union Berlin
  • Lukas Hradecky – AS Monaco
  • Nick Pope – Newcastle United
  • Juan Musso – Atlético Madrid
  • Rui Silva – Sporting
  • Oliver Baumann – Hoffenheim
  • Marvin Schwäbe – FC Köln
Annonce
Annonce