
Anders B. Jakobsen ©
Brøndby sagde kort før premieren på Superligaen farvel til deres mangeårige offensive profil Nicolai Vallys, der skiftede til japansk fodbold.
Siden har fodbolddirektør Julius Ohnesorge været ude at kommunikere at Brøndby var i markedet efter en erstatning for Vallys, og gerne en type som var mere indadgående end de øvrige mere typiske brede wingtyper.
Den spiller kunne meget vel være Olti Hyseni, der spiller i Sønderjyske - en spiller som Thomas Nørgaard i den grad har været med til at bringe frem i Haderslev-klubben.
For mandag skriver TV2s Jonas Dalgård, at Brøndby arbejder målrettet på at få en aftale i hus om at bringe Olti Hyseni til Vestegnen.
Det er dog ikke en aftale der er lige ved at blive bekræftet, da forhandlingerne stadig er i en fase, hvor parterne ikke har fået rammerne helt på plads. Ligesom der skulle være en generel bred interesse for den unge offensivspiller.
