
Simon Kammer
Brøndby afviste bud fra HJK Helsinki i sommer ifølge Tipsbladet.
For unge målmænd kan det være svært at bryde igennem på et førstehold for første gang. For mange cheftrænere vil have en keeper med rutine.
Men hvordan får man den spilletid, der giver rutinen? Mamadou Jalloh har løst den kabale ved at tage på et lejeophold til finske VPS, hvor han spiller alle kampe og har imponeret.
Her spillede han først et halvt år fra sommeren 2025 til vinter, hvorefter lejeaftalen fik et år ekstra, så han også spiller hele 2026 i Finland.
Præstationerne har også givet Mamadou Jalloh en plads i Sierra Leones trup, hvor holdet skal møde først Zimbabwe derefter Ækvatorialguinea i kvalifikationen til Africa Cup of Nations i denne landsholdstermin.
Interesse i sommer
Tipsbladet mener at vide, at det denne sommer kunne være blevet til et skifte for Jalloh.
Det ville have været internt i Finland, for det skulle angiveligt være HJK Helsinki, der var ude efter den unge keeper fra Masterclass.
Den finske topklub skulle have spurgt på keeperen men hurtigt være blevet lukket ned igen. Brøndby værdsætter Jalloh for meget, så prisen skulle være tilsvarende høj. En pris HJK ikke kunne være med på.
Derfor fortsætter Mamadou Jalloh med at spille i VPS, hvor lejeaftalen udløber til november. Han har kontrakt med Brøndby til sommeren 2028.
