Krar Al-Mosawi

Brøndby IF

Nyheder12. jun. 2025

Masterclass: Brøndby gafler dygtig tekniker i HIK

Brøndby Masterclass har sikret sig underskriften fra Krar Al-Mosawi, som skifter til Brøndby fra HIK.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen12. jun. 2025
Annonce

Brøndby Masterclass har denne torsdag sikret sig underskriften fra en dygtig tekniker og en dygtig dribler i form af Krar Al-Mosawi, som skifter til de blå/gule fra HIK.

Al-Mosawi er årgang 2010 og skal i den kommende sæson være en del af Brøndbys U/17-hold.

- Jeg har valgt at skrive under med Brøndby, fordi det er en stor klub med stolte traditioner, fantastiske fans og en tydelig ambition om at spille med i toppen af dansk fodbold. Jeg ser det som det rigtige næste skridt i min karriere, både sportsligt og personligt. Brøndby har vist en klar interesse i mig, og det betyder meget at komme til et sted, hvor man virkelig føler sig ønsket, siger den nye Brøndby-spiller til 3point.dk.

- Det her er et stort skifte for mig - både som en ny udfordring og som en mulighed for at udvikle mig yderligere. Jeg havde andre muligheder, både i Danmark og i udlandet, men efter dialogen med Brøndby og deres sportslige plan, var det klart for mig, at det var her jeg skulle fortsætte.

Krar Al-Mosawi kan dække flere positioner i offensiven og beskriver sig selv således:

- Jeg ser mig selv som en teknisk kantspiller, der altid giver hundrede procent både til træning og i kamp. Jeg er stærk til at sætte min mand, har et godt overblik og god fart med bolden, og jeg forsøger altid at gøre mine med spillere bedre.

I HIK har Al-Mosawi blandt andre arbejdet sammen med Anders Norquist (ungdomsudviklingstræner i HIK), som er jævnlig paneldeltager i BrøndbyLyd.

FAKTA:

Kontraktlængde: 30. juni 2027
Fødselsdato: 14. maj 2010
Højde: 174 cm.
Vægt: 66 kg.
Position(er): Højre kant og 10er
Tidligere klub(ber): GVI og HIK

Annonce
Annonce