
Adam Møller Karlsen
Lynscoring mod Jalloh i nyt nederlag for Sierra Leone

Mamadou Jalloh tabte med Sierra Leone mandag aften. Kampen blev 1-0 til Ækvatorialguinea efter en hurtig scoring.
Kvalifikationen til Africa Cup of Nations er i gang. Her er Sierra Leone deltager.
Holdet har i denne landsholdssamling fundet en ny keeper til at stå i mål, og han er på kontrakt i Brøndby IF.
Mamadou Jalloh, der i øjeblikket er på et udlån til finske VPS, har nemlig erobret pladsen i mål for Sierra Leone.
Mandag aften stod han nok engang. Kampen var dog endnu en skuffelse for ham selv og holdet, da de mødte Ækvatorialguinea.
For allerede inden det første minut var gået på uret, havde modstanderen scoret.
En klodset fejl i forsvaret gav en angriber fra Ækvatorialguinea en gylden mulighed i feltet. Han drev bolden tæt ind under mål og sparkede bolden i mål lavt i det korte hjørne, hvor Jalloh ikke formåede at dække af.
Der blev ikke scoret mere i kampen, så Sierra Leone tabte kampen 1-0.
Mamadou Jalloh skal nu tilbage til Finland, hvor hans klub VPS ligger i mesterskabsspillet.