
Anders B. Jakobsen ©
Lykkelig Fenger: Den kærlighed får man ikke andre steder

Oskar Fenger satte mandag aften sin første scoring ind for Brøndby IF. Det skete ned mod Sydsiden, og den unge angriber var naturligvis ellevild efter kampen.
- Fuldstændig magisk, fantatisk. Jeg har ikke nogle ord for at beskrive det. Jeg er bare glade for at opleve det, og så på hjemmebane foran Sydsiden.
Det var ordene fra Oskar Fenger, der beskrev følelsen i kroppen efter sin første scoring for Brøndby IF - og så foran Sydsiden, da han mødte 3point og den skrevne presse efter kampen mod Silkeborg IF.
Det blev en 3-1-sejr, men Brøndby var bagud med én i pausen, og det kunne have set anderledes ud, hvis Oskar Fenger havde scoret på sin første store chance, der tilkom ham i første halvleg.
På en kontraangreb udsprintede han alle forsvarspillerne og de andre fremadstormende Brøndbyspillere. Han modtog bolden, men fik den driblet til sit svagere venstreben. Presset ramte ham i situationen.
- Dårlig berøring, og der går for meget gennem hovedet på mig. Nervøsiteten ramte mig på det forkerte tidspunkt. Det må jeg tage med videre og lære af.
Nettet blafrede så endelig i anden halvleg, hvor Fenger scorede til 2-1 efter et flot fladt indlæg fra Marcus Younis tæt under mål. Derfor måtte den atteårige angriber også medgive, at det havde været ret skidt at brænde.
Alligevel når han at blive nervøs foran mållinjen, da ser indlægget søge mod hans position. Han ved, han kan score om et øjeblik.
- Der går tusinde tanker igennem hovedet på dig. Som angriber lærer du at spille på instinkt ved at spille kamp. Jeg kan allerede mærke nu fra min første Superligakamp, at jeg har udviklet mig rigtig meget.
Fenger har efter en flot preseason fået meget tillid af Thomas Nørgaard. Derfor har han da også tænkt over, at det snart måtte være, at han scorede i en gældende kamp.
Spilleren fra Masterclass har blot spillet første halvleg, når han har startet inde for at passe på fysikken. Derfor havde han fået at vide, at det blot var ti minutter, han ville få i anden halvleg. Så det var et lille vindue, han havde at levere i.
- Selvfølgelig som angriber, så vil man score hele tiden. Så jeg har ventet på det, men jeg ved også, at jeg har kvaliteten til, at jeg kan få scoret.
- Det er noget andet end at score i U/19 eller preseason. At score i Superligaen er en kæmpe lettelse - men jeg ved, jeg kan. At score nu er rart.
Da målscoreren blev skiftet ud koncentrerede han sig ikke om, at opfylde kravene til, at Patrick Mortensen kunne komme ind istedet for ham. Han var i sin egen verden lige dér.
- Det var jeg sgu nok. Jeg skylder Patrick fem minutter en anden gang, men jeg tror han under mig det rigtig fint. Så fik jeg fejret det ordenligt i hvert fald.
Brøndbys fans kårede Fenger til kampens bedste spiller, og han blev tiljublet i en vild grad ifbm. scoring, udskiftning, kampens spiller-annonceringen og til sidst en ‘fenerbache’ efter kamp. Oskar Fenger er helt bevidst om hvilken støtte, han og holdkammeraterne modtager.
- Man modtager en helt speciel kærlighed. Bare som Brøndbyspiller - men specielt at komme fra Masterclass er en kærlighed, man ikke kan få andre steder. Det er fuldstændig fantastisk at være i, og du oplever det hver dag. Det er noget man ikke får andre steder end her i Brøndby.