Brøndby IF

kvindeholdet8. aug. 2026

Kvinder: Videre i Europa efter straffedrama

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen8. aug. 2026
Annonce

Brøndby IF's kvinder tabte i midtugen til Ajax i Champions League-kvalifikationen. Derfor var det slut med Champions League, men i stedet stod de blå/gule med muligheden for at spille sig videre i kvalifikationen til Europa Cup.

Det krævede dog en sejr over Slavia Prag lørdag aften.

Kampen blev spillet i Glasgow og det var et Brøndby-hold, som havde ændret formation sammenlignet med kampen mod Ajax. Det gav et anderledes offensivt udtryk, og Brøndby var klart det bedste hold inden pausen.

Dog lykkedes det ikke at få netmaskerne til at blafre, hvorfor stillingen var 0-0 ved pausen.

Unge Mila Bischoff har været Brøndbys suverænt stærkeste offensive kort i denne sæson indtil videre. Mod Slavia Prag gjorde hun ikke noget for at ændre det.

I anden halvleg drev hun flot bolden frem og til sidst sparkede hun den bare fladt over i det lange hjørne, som var det det letteste i verden.

Fortjent føring til Brøndby, som havde kurs videre ud i Europa. Men som halvlegen skred frem kom Brøndby længere og længere tilbage og stå og Slavia Prag fik intensiveret presset.

I de døende minutter af opgøret udmøntede det sig i en udligning efter klumpspil og et selvmål.

Kampen gik i forlænget spilletid, men her faldt der ingen scoringer, og så skulle det afgøres i straffesparkskonkurrence.

Brøndby-skytterne var sikkerheden selv og Brøndby scorede på alle fem spark, mens keeper Jalen Tompkins sørgede for en enkelt flot redning. Dermed er Brøndby videre i kvalifikationen i Europa Cup - og hvor er det dejligt, at det ikke er slut med europæisk i Brøndby IF i denne sæson!

Annonce
Annonce

Relaterede nyheder