1711533730-Landskamp_Brøndby_Stadion_Danmark_vs_Færøerne_26032024_IN-168.jpg

Ian Nielsen / Ian Foto Sport

Nyheder24. jul. 2026

Kasper Lund tager over på U/19-holdet

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen24. jul. 2026
Annonce

Viktor Kynde er blevet assistenttræner i Superliga-truppen. Hans afløser som U/19-træner er nu fundet - i hvert fald lige nu.

Tidligere denne sommer blev den daværende U/19-cheftræner Viktor Kynde hevet op som assistenttræner for Thomas Nørgaard på Superliga-holdet. Det efterlod naturligvis et hul som U/19-cheftræner, men det hul er nu fyldt.

Valget er faldet på Kasper Lund, som tidligere var Player Development Coach for U/17 og U/19 i Masterclass. Det er en løsning, som giver Brøndby tid til at tage sig god tid med processen at finde U/19-træneren på den længere bane.

- Kasper er en naturlig intern løsning, som giver os tid til at lave en grundig rekrutteringsproces. Kasper kender alle spillerne særdeles godt, da han har arbejdet med deres individuelle udvikling de sidste to år. Så han er formentlig den, der kender spillerne allerbedst, siger akademidirektør Bjørn Holm til 3point.

- Vi har derfor en god intern løsning, som gør, at vi ikke er tvunget til at forhaste processen.

Assistenttræner på U/19-holdet bliver Emil Bunzel, som Brøndby har hentet i Union Berlin, hvor han de sidste fire år har været henholdsvis U/13- og U/14-træner.

Annonce
Annonce

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder