Andreas Maxsø

Teis Markfoged

Nyheder27. sep. 2026

Ingen kontrakt: Maxsø træner stadig med i det norske

3point person
Nicolaj Sørensen27. sep. 2026
Annonce

Der er endnu ikke landet en kontrakt hos 32-årige Andreas Maxsø, som stadig træner med i norsk fodbold.

Andreas Maxsø har siden sit kontraktudløb i sommer med Kalba FC i Emiraterne stået uden kontrakt.

Herefter brugte Maxsø den første store del af sommeren på at træne med i Brøndby, hvor han af Thomas Nørgaard blandt andet fik stor ros for sit store professionelle væsen og sin tilgang til tingene.

Havde han ikke haft den fantastiske tilgang, så var det heller ikke på tale at kunne træne med i Brøndby uden kontrakt, fortalte Nørgaard sidst på sommeren.

Grundet den lange periode i Brøndby denne sommer var der naturligvis mange spekulationer om, hvorvidt Maxsø skulle have en permanent aftale på Vestegnen.

Sådan blev det ikke, og han drog i stedet videre til Norge for at fortsætte sin træning. Det skyldtes primært en regel om, hvor længe en udenlandsdansker må opholde sig i landet ad gangen, hvilket Maxsø betegnes som efter at have arbejdet i udlandet i mange år forinden.

Derfor blev Maxsøs relationer til den norske 1. divisionsklub Strømsgodset taget i spil, hvor han blandt andre kender de danske spillere Sebastian Pingel og Victor Dedes. Samtidig kender han både sportsdirektør Jackie Rasmussen og assistenttræner Jimmy Brinksby, hvilket derfor var nærliggende at fortsætte træningen netop der.

Her løber Maxsø stadig rundt og træner med i slut september, da der endnu ikke er kommet en aftale på plads mellem Maxsø og en given klub.

Hvis andre klubber ikke lander en aftale med Maxsø, og han i stedet i efteråret vælger en kontrakt med Strømsgodset, vil der vente en oprykningskamp til den norske Eliteserien, eftersom Strømsgodset for nuværende er placeret i toppen af den norske 1. division.

Annonce
Annonce

Relaterede nyheder