Simon Kammer

interview17. sep. 2026

Helten Pentz: Enten rødt kort eller strafferedninger

adammossin
Adam Emil Mossin17. sep. 2026
Annonce

Patrick Pentz endte som helten med en straffesparksredning i torsdagens pokalopgør.

Brøndby slog torsdag aften Vejle ud af pokalturneringen i Nørreskoven.

Med godt et kvarter tilbage af kampen, var det tæt på, at hjemmeholdet kunne sparke sig i front efter, at Raphael Canut begik et straffespark.

Men Patrick Pentz stod fast på stregen - som han har gjort før mod Vejle - og reddede flot forsøget. I slutminutterne scorede Sho Fukuda istedet til 2-1, der blev slutresultatet, og Brøndby gik videre til runde 4 af pokalturneringen.

Til 3point og resten af pressen i mixed zone satte den østrigske helt ord på kampen.

- Svært. Det er aldrig en nem aften i Vejle på en torsdag. Siden jeg har været her, her det aldrig været let her. Det var forventet. De er et Superliga-hold.

- Jeg kan godt huske min debut - men også sidste gang jeg var her. Det er enten straffesparksredninger eller rødt kort, sagde han og grinte.

I første halvleg scorede Vejle efter en afslutning af Mathias 'P' Jensen, der kom op gennem Masterclass. Pentz vil dog hellere give målet til Raphael Canut, der rettede afslutningen af. Ellers havde han taget den, mener keeperen.

Om straffesparket sagde Pentz:

- Du prøver at finde den rette timing og side selvfølgelig. I sidste ende er det bare dejligt, det lykkedes.

Det var en glad spiller, der mødte pressen. Brøndby havde overkommet en svær modstander, så der var også plads til at give roser til sine holdkammerater.

- Vi kom tilbage efter en svær periode, og de havde lidt kampen. Godt lavet af Sho (Fukuda), det må vi ikke glemme. Godt at gutterne at forsvare helt til den bitre ende.


I anden halvleg måtte Pentz også tilses. Det er dog ikke noget, der bekymrer i større grad, selvom problemet ikke er nyt.

- Jeg har mærket noget i lysken i 2,5 uger, tror jeg, sagde keeperen og fortalte, at han derfor måtte han behandling på banen. Særligt hvis det endte med ekstratid, skulle han være opmærksom på, at det ikke blev for stramt, og dermed et alvorligt problem.

Han sluttede med at understrege, at det føltes fint efter kampen. Han forsikrede han ville være klar til søndagens derby. Og det er Pentz klar til.

- Vi kommer til at være hypede, særligt når jeg så vores fans i dag.

Annonce
Annonce

Relaterede nyheder