Anders B. Jakobsen ©

interview2. nov. 2026

Frøkjær så Brøndby-dominans: Det hele spillede

adammossin
Adam Emil Mossin2. nov. 2026
Annonce

Mads Frøkjær førte an i kampen mod AGF søndag aften. Han scorede og så den første komplette indsats fra Brøndby i sæsonen.

- Jeg synes, jeg er tom for kræfter. Vi løb en del.

Sådan lagde Mads Frøkjær for i mixed zone, hvor 3point var til stede efter kampen mod AGF på Brøndby Stadion.

Følelsen på banen var god hele vejen igennem for holdet. Brøndby dominerede AGF hele kampen.

- Jeg husker ikke, vi har været så dominerende i vores og modstanderens felt, som vi var i dag. Følelsen var - selv ved 1-0 - at den her vinder vi, sagde Frøkjær.

Én af årsagerne kan have været en simpel kampplan fra Thomas Nørgaards side. I spillet mod bold spillede Brøndby i dag mand-mand.

- Det var mere simpelt for mange i dag. Det var gode gammeldags mand-mand. Kongens efterfølger og så er det nemt at se, hvem der ikke gør deres job. Det er bare at se, hvem der er fri, sagde han og fortsatte.

- Det havde de (AGF) det virkelig svært ved. Vores unge fronttrio havde det nemmere ved, at der ikke var så meget zone, men istedet skulle koncentrere sig om manden foran - og det klædte os, sagde han og roste også Bartosz Slisz, der gled ned i bagkæden, når holdet stod lavt.

Opsummerende var kampen mod AGF noget, som Brøndby-holdet har bevæget sig hen i mod. Hverdagen og den måde holdet træner på, har båret frugt nu.

- I de første tretten kampen, har vi vist, at vi er et godt fodboldhold. De ting vi træner og snakker om bliver bedre og bedre. I dag var det det hele, der spillede. En fuldendt præstation.

Ros til unge holdkammerater

Som en af lederne på holdet, er det også vigtigt for en spiller som Mads Frøkjær at passe på de unge.

Det var en nem opgave at løse søndag aften, for der var roser nok at give. Både Christopher Olivier og Raphael Canut fik stor ros for deres indsatser.

- Det var dejligt at se for Rapha. Det er ikke nemt at komme ind i sådan en kamp. De rykker Tingager op, der er et stort skur, og så går Rapha bare ind og spiser samtlige GF-spillere, han står over for i dag. Oven på de sidste par uger, han har haft og den her sæsonstart, er det jo monsterfedt, sagde han og fortsatte.

- Vi har alle været unge, og nogle gange er det op og ned. Det er helt naturligt. Det var virkelig imponerende - godt for ham og godt for holdet.

Før kampen havde mange udråbt AGF's Frederik Emmery som en stor trussel for Brøndby. Ham så man dog ikke meget til i kampen. Frøkjær giver rosen til Olivier, der fik chancen fra start. Han understreger pointer om, at det var et mand-mandpres, så kreditten skal gå til østrigeren.

- Der bliver ikke dobbeltdækket. Man må bare sige, at Chris (Olivier) gjorde det godt. Om det var ham, der var god eller Emmery, der havde en dårlig dag, der vil jeg sige det var Chris, der gjorde det rigtig godt.

Afslutningsvis var Frøkjær klar til at udpege hver en spiller på holdet for deres præstation.

- Vi var seksten, der spillede i dag, og jeg tror ikke der var én, der satte en fod forkert. Det var virkelig flot.

Annonce
Annonce

Relaterede nyheder