Simon Kammer

interview23. okt. 2026

Frøkjær om stjålne Wass-støvler: Han truer med hård hævn

3point person
Nicolaj Sørensen23. okt. 2026
Annonce

Mads Frøkjær havde efter sejren mod Randers rigeligt med overskud til at give et godt grin, samtidig med at han satte perspektiv på den stærke midtbanetrio, der har taget form i Brøndby.

Mads Frøkjær har fundet sig godt til rette på Brøndbys hold, hvilket han også viste fredag aften med hele to scoringer og en stærk præstation.

En præstation, der bliver nemmere for Frøkjær med gode holdkammerater omkring sig. Her fremhæver han især den stærke midtbanetrio, som han selv udgør sammen med Ejdum og Slisz.

En trio, som han mener har holdt et højt niveau i samtlige kampe – også i de kampe, hvor Brøndby har lidt nederlag.

– Jeg synes, at vi er tre enormt dygtige fodboldspillere. Og selvom det har været lidt op og ned med resultaterne, synes jeg jo ikke, at man har kunnet sætte en finger på mig, Ejdum og Slisz.

– Vi har alle tre holdt et rigtig godt bundniveau og komplimenteret hinanden godt. Det udfolder sig også rigtig flot i dag.

– Vi har fundet hinanden rigtig godt i stort set alle kampe i år.

Frøkjærs selvtillid strålede ud af ham efter kampen – og med rette efter to scoringer fredag aften.

Daniel Wass vil måske mene, at Frøkjærs selvtillid er gået en smule over gevind. I forbindelse med TV 2's mandagsprogram Totalfodbold fik Wass nemlig stjålet sine støvler.

Tyveriet stod holdkammeraten Mads Frøkjær bag, da han havde besluttet sig for at lave lidt sjov med Wass. Derfor havde han taget støvlerne med i studiet som en gave.

Ifølge Frøkjær mangler Wass ikke noget, og derfor mente han godt, at han kunne undvære et par støvler:

– Men han skal ikke brokke sig over et par støvler. Han har så mange penge, så det går nok.

Alligevel frygter Frøkjær en smule for konsekvenserne af sin modige prank og den hævn, der måtte følge. Et modsvar er dog endnu ikke kommet:

– Men der kommer vel nok et eller andet modsvar på et tidspunkt, tænker jeg. Men han har ikke hævnet sig endnu.

Wass har dog truet Frøkjær med en hård straf fra en lidt uventet kant. Det fortalte Frøkjær med et smil til den skrevne presse efter opgøret:

– Men han siger alligevel, at han har en bekendt, som hører til i et lidt hårdt miljø, som har tilbudt at pranke mig som hævn.

– Der tænkte jeg alligevel: »Den er jeg glad for at du afslog, Daniel«, sagde Frøkjær grinende.

Mads Frøkjær og Daniel Wass skal næste gang i aktion tirsdag aften, hvor AB venter i pokalturneringen – hvis altså Wass har nået at bestille nye støvler hjem.

Annonce
Annonce

Relaterede nyheder