Mads Frøkjær

Nanna Møller Karlsen

Nyheder18. jul. 2026

Frøkjær om plads i ledergruppe: Beæret og positivt overrasket

3point person
Nicolaj Sørensen18. jul. 2026
Annonce

Mads Frøkjær er en del af den nye ledergruppe i Brøndby, som blev præsenteret tidligere i dag. En rolle, som Frøkjær er både stolt og beæret over at have fået. Det fortæller han efter kampen mod Hibernian til 3point.


Mads Frøkjær fik en meget stille start i Brøndby, hvor det sportslige udbytte ikke var det, han selv havde håbet på. Men hen mod slutningen af sidste sæson begyndte der at komme både iøjnefaldende præstationer og en personlighed, der for alvor begyndte at sprudle.

På kort tid har han spillet sig til en vigtig rolle på holdet, og nu – blot et halvt år efter sin ankomst – har han også fået en plads i den nye ledergruppe, som er blevet udpeget af cheftræner Thomas Nørgaard. En rolle, som Frøkjær ser frem til at udfylde på sin helt egen måde:

- Jeg synes, det er fint. Jeg er ikke en leder som Binks eller nogle af de andre, men jeg er leder på min egen måde.

- Jeg snakker meget, så det vil jeg forsøge at bruge til noget positivt.

Frøkjær fremhæver selv især arbejdet med de unge spillere. Det er et område, der betyder meget for ham, og som han glæder sig til at tage ansvar for i sin nye rolle i ledergruppen:

- Jeg kan godt lide at involvere mig med de unge mennesker og give meget energi på træningsbanen.

Samtidig mener Frøkjær, at tilføjelsen af en type som ham til ledergruppen måske kan være med til at bryde nogle af de traditionelle forestillinger om, hvordan en ledertype skal være. 

Han lægger dog heller ikke skjul på, at han selv blev en smule overrasket over at blive udpeget – men det er en tillid, han sætter stor pris på:

- Jeg tror, det er fint at få en karakter ind, der kan give noget andet, så det hele ikke bliver så slips, skjorte og formelt.

- Men jeg er samtidig beæret og positivt overrasket over det. Det er en dejlig tillid, som Thomas giver mig.

Til sidst i interviewet med 3point fortæller Frøkjær om den særlige følelse, det er at blive en del af en ledergruppe i en klub som Brøndby IF – en klub, han har fulgt siden barndommen:

- Det er jo fedt at komme hjem til den klub, som man har fulgt siden man var helt lille, og så et halvt år senere også kunne få noget indflydelse og være med til at guide vejen frem.

- Vi skal være dem, de andre kan læne sig op af. Det glæder jeg mig til.

Frøkjær blev solgt til Brøndby fra engelske Preston den 2. februar 2026 på vintertransfervinduets sidste dag.

Annonce
Annonce

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder