Ousmane Sow

Bertram Guldborg

Nyheder30. okt. 2026

Flot sæson i Polen: Sow har fundet selvtilliden og scoret hattrick

adammossin
Adam Emil Mossin30. okt. 2026
Annonce

Ousmane Sow har haft et særdeles godt lejeophold i Jagiellonia Bialystok. Senest scorede han hattrick i den polske pokalturnering.

Siden skiftet til Brøndby i januar har Ousmane Sow ikke fået noget nævneværdig succes på Vestegnen.

Derfor drog han allerede i sommer efter bare et halvt år i Brøndby videre. Han er blevet sendt på et lejeophold til Jagiellonia Bialystok i den polske række. Her har kantspilleren før præsteret - det var også her Brøndby hentede ham fra.

Senest scorede Sow hattrick mod Lechia Gdansk i pokalturneringen i en imponerende sejr på 6-0. Efter kampen udtalte Sow sig til Jagiellonias egen hjemmeside:

- Jeg er meget glad, både for sejren og mit hattrick. Det er det første i min karriere. Selvfølgelig er det vigtigste, at vi gik videre til næste runde.

- Sejren kommer til at give os mere selvtillid. Vi har vundet to kampe i træk, nu skal vi holde den stime kørende og vinde igen på lørdag. Jeg er meget glad og har det godt i Bialystok. Jeg kan godt lide klubben, og når man er komfortabel et sted, er det lettere at være god på banen.

Ud over de tre mål mod Lechia i pokalen, så har Sow også scoret tre gange i Ekstraklasa, hvor han også har været brugt som solo-nier.

Ønsker Jagiellonia at købe Sows kvaliteter permanent, har de allerede en købsoption. Det har Brøndby selv bekræftet. Tipsbladet har tidligere fortalt, at denne skulle være på to millioner euro eller ca. femten millioner kroner.

Annonce
Annonce

Relaterede nyheder