Anders B. Jakobsen ©

interview13. aug. 2026

Fenger om skiftet fra FCK: Brøndby var et super sted for mig

Kasper Pedersbæk13. aug. 2026
Annonce

Oskar Fenger vidste i sin sidste tid i FC København, at han havde brug for nye omgivelser. Den unge angriber fortæller nu, at Brøndby var det helt rigtige sted at tage det næste skridt.

Da Oskar Fenger i vinteren 2026 skiftede fra FC København til Brøndby, vakte det naturligt opsigt. Nu fortæller den 18-årige angriber, at beslutningen allerede havde modnet i den sidste periode hos Østerbro-klubben:

- Min sidste tid i FCK vidste jeg godt, at jeg ville prøve noget nyt, få nogle nye øjne på mig og bare generelt prøve noget nyt.

Da Brøndby meldte sig på banen, var han derfor ikke i tvivl om, at det var den rette mulighed:

- Der vidste jeg så, at Brøndby var et super sted for mig. Jeg kendte allerede flere af gutterne herude.

Fenger lægger samtidig vægt på den modtagelse, han har fået siden skiftet til Vestegnen har betydet rigtig meget for ham:

- Jeg er yderst taknemmelig for, at Brøndby henvendte sig, og jeg ville ikke kunne have taget de skridt herude uden den tillid fra trænerne og medspillerne og generelt klubben.

Den udvikling er også blevet belønnet. Tidligere på sommeren forlængede Brøndby kontrakten - den kontrakt han ellers kort forinden var skiftet til Vestegnen på - med den unge angriber frem til sommeren 2030.

Ifølge Fenger er aftalen et udtryk for den tro, klubben har vist ham:

- Jeg tror på, at klubben ser noget, de godt kan lide, og samtidig at jeg har fået vist mig godt frem. Det er dejligt at have fået så meget tillid.

Skiftet fra FC København til Brøndby var ikke et, Fenger forventede ville gå ubemærket hen. Han var bevidst om, at rivaliseringen mellem de to klubber ville få nogle til at løfte øjenbrynene:

- Selvfølgelig vidste jeg godt, at nogle ville have en holdning til det skifte. Men alle, der ved hvordan jeg er, de vidste, at det gav rigtig god mening for mig.

Efter en lovende første tid i Brøndby har Fenger nu både fået sin kontrakt forlænget og startet sin første Superligakamp - den seneste mod Horsens efter han i begge runder forinden havde fået indhop.

Annonce
Annonce

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder