Anders B. Jakobsen ©

interview30. okt. 2026

Fenger jubler altid: Jeg kan ikke lade være at gå amok

adammossin
Adam Emil Mossin30. okt. 2026
Annonce

Oskar Fenger har ikke svært ved at skjule sin glæde, når han scorer. Men det vil han heller ikke. Sejrene og målene smager ekstra godt, når presset er stort.

Thomas Nørgaard har italesat, hvor vigtigt det er, at spillerne nyder og viser rusen, det kan give at vinde - særligt, når det sker på Brøndby Stadion.

Presset kan være stort, men det skal bruges på den rigtige måde.

Oskar Fenger læner sig op af det i ugens mixed zone op til AGF-kampen, hvor 3point var til stede.

- Når man spiller i sådan en her klub, så har man så mange forventninger. Så føler man, at man skal vinde og topperforme hver kamp. Men det skal man også fejre, som Thomas (Nørgaard) har lagt meget vægt på, sagde Fenger og fortsatte.

- Det skal vi huske. For alle fortjener det, når vi vinder herinde, og det skal vi vise og være glade for hver gang, vi gør det - for det er ikke altid, vi vinder.

Senest scorede han mod AB og jublede stort. Målene for Brøndby bliver han ikke træt af lige foreløbig.

- Jeg kan stadig ikke lade være at gå amok. Der kommer så meget larm, det er sindssygt.

Søndag gælder det AGF på hjemmebane. Fenger har været ude og se aahusianerne spille pokalkamp i midtugen i angriberens hjemby, hvor Roskilde røg ud efter forlænget spilletid.

Fenger ser frem mod Brøndby og AGF's kamp.

- De er et godt hold, og det er altid nogle spændende kampe mellem AGF og Brøndby - specielt på Brøndby Stadion, så jeg glæder mig.

Kampen fløjtes igang kl. 18:00.

Annonce
Annonce

Relaterede nyheder