Anders B. Jakobsen ©

Kvindelandsholdet8. okt. 2026

Emilie Fink inden mulig landsholdsdebut: Dejligt at være mig lige nu

3point person
Nicolaj Sørensen8. okt. 2026
Annonce

Emilie Fink er blevet efterudtaget til det danske kvindelandshold, som skal spille to testkampe mod Canada i denne landsholdstermin. Noget, som hun glæder sig meget over.

Det har været en god tid for den 22-årige Brøndby-spiller Emilie Fink. Først var hun med til at sikre videre avancement for Brøndby i UEFA Women's Europa Cup mod Sporting CP.

Hernæst var hun med sit afgørende mål med til at sikre derbysejren i Parken mod FC Københavns kvindehold. For at sætte kronen på værket blev det også i denne omgang til en efterudtagelse til det danske kvindelandshold, som møder Canada i to testkampe.

Emilie Fink selv kan heller ikke få armene ned over sin nuværende situation med alle de gode begivenheder, som er kommet hendes vej. Det sagde hun til Bold i et interview:

- Det har været en rigtig god uge for Emilie Fink, vil jeg sige. Først går vi videre i Europa, så blev jeg udtaget til landsholdet, og nu har vi vundet i Parken.

- Det er rigtig dejligt at være mig lige nu. Det kører for mig. Jeg er kommet tilbage efter en lang skade, så det er bare fedt at få den anerkendelse og gå ind og vise, at jeg stadig er med. Man skal stadig holde øje med mig, sagde Fink til Bold.

Kampene mod Canada spilles natten til søndag og sent mandag aften i henholdsvis Montreal og Toronto. Det bliver her, at Fink kan få sin mulige A-landsholdsdebut i rødt og hvidt.

Kvindelandstræner Jakob Michelsen er også glad for at have Fink med til Canada, da det er en oplagt mulighed for at få hende mere ind i miljøet omkring landsholdet. Det sagde han til pressen efter sin efterudtagelse af Fink:

- Vi havde også Fink med i Marbella sidste år. Hun er med qua sin enorme fart.

- Men Fink er jo også taget med, fordi vi synes, at hun er længst fremme lige nu på hendes position i forhold til både den korte bane, men også den lidt længere bane. På samme tid er hun ung, og i og med at det er en træningssamling, er det en oplagt mulighed for at se nærmere på hende i vores miljø.

Du kan se begge Danamarks kampe mod Canada på DR1 og DR2.

Annonce
Annonce