
Brøndby IF
Emmanuel Dennis har i den seneste lange periode på mystisk vis genoptrænet et andet sted end i Brøndby. Men nu skulle han være tilbage på vestegnens træningsbaner.
Emmanuel Dennis har ikke været nogen udpræget succes i Brøndby, efter at man hentede ham i vinterens transfervindue på en fri transfer.
Den tidligere Premier League-spiller har kæmpet med en skade i et godt stykke tid. Derfor var det også til manges store undren, at han blev meldt fraværende fra træningerne i Brøndby, da han i stedet genoptrænede andetsteds.
Men nu har den sag taget en drejning. TV 2 Sport kan nemlig berette, at Dennis igen er tilbage i Brøndby og træner med.
Emmanuel Dennis har spillet 11 kampe for de blå-gule med ét mål til følge. Dennis har samtidig kontrakt med Brøndby frem til sommeren 2028.
