Brøndby IF ©

Nyheder27. okt. 2026

Brøndby Women med særlig hyldest på ryggen søndag mod OB

3point person
Nicolaj Sørensen27. okt. 2026
Annonce

Brøndby Women støtter kampen mod brystkræft, og på søndag mod OB bliver netop det markeret med et særligt design på Brøndbys trøjer.

Brøndby Women møder søndag OB i A-ligaen kl. 15.00 på hjemmebane.

Til kampen kommer Brøndby-spillerne til at bære hjemmebanetrøjer med et særligt design.

Det sker som en del af Støt Brysterne-kampagnen, der sætter fokus på kampen mod brystkræft.

Når spillerne går på banen, vil de nemlig bære helt særlige navne på ryggen. Det er navne på kvinder, som de hver især ønsker at hylde.

Som Brøndby IF selv skriver i sin meddelelse om de specialdesignede trøjer, gemmer der sig en historie bag hvert navn – en historie, der fortjener at blive fortalt.

Navnene på spillernes trøjer vil samtidig være trykt i lyserødt, som er et symbol på Støt Brysterne-kampagnen.

Med en billet, et sæsonkort eller et billetabonnement til herrernes opgør mod AGF søndag kl. 18.00 får du også fri entré til kvindernes kamp på 1964 Park. Dermed kan du starte søndagen tidligt ved at overvære Brøndby Women og samtidig støtte kampen mod brystkræft, når kvinderne møder OB kl. 15.

Annonce
Annonce