Anders B. Jakobsen ©

Nyheder17. aug. 2026

Brøndby skriver kontrakt med Kaya Mortensen

3point person
Adam Emil Mossin17. aug. 2026
Annonce

Brøndby IF har skrevet kontrakt med det unge talent Kaya Mortensen.

Søndag morgen var der nyheder for Brøndby Women. Foruden en kamp om aftenen mod AGF, så blev en kontrakt underskrevet med en ny spiller.

Kaya Mortensen har været en del af Pige Talent i tre år og har i halvandet år trænet med førsteholdet.

Søndag fyldte hun femten år, og dermed kunne hun nu skrive sin første kontrakt. Den løber i tre år.

Head of Women's Football, Kim André Pedersen, udtaler sig til Brøndbys hjemmeside om kontrakten.

- Vi er meget glade for at have underskrevet en længerevarende kontrakt med Kaya. Kaya er en spiller, som regelmæssigt har trænet med Brøndby Women i halvandet år, og i løbet af denne periode har hun udviklet sig meget. 

- Kaya er dygtig med bolden, meget teknisk stærk og har en rigtig god fodboldforståelse for sin alder. Med kontrakten med førsteholdet sætter vi stort fokus på en ung dansk pige, som skal udvikle sig. Hun er ung, men samtidig klar til det niveau, som vi ser hende på.

Søndag spillede Brøndbys kvindehold også kamp, og her kom netop Kaya Mortensen i aktion i trøje nummer 22. Det betyder, at hun er den yngste Brøndbyspiller i klubbens historie. Skal hendes rekord slåes, må fødselstidspunkt på datoen i spil.

I forbindelse med underskrivelsen af kontrakten satte hun selv ord på.

- Brøndby IF er min klub. Både min storebror og lillebror spiller her, og man bliver hurtigt en del af et stort fællesskab. Efter jeg så en kamp på Brøndby Stadion for første gang, var jeg fan. Jeg er glad og stolt over, at jeg nu får muligheden for selv at spille her. Med Danmark bedste fans glæder jeg mig til at kunne vise kvindefodbolden frem på Vestegnen, hvor jeg ser frem til at fortsætte min udvikling.

Brøndby Women vandt sikkert 0-3 mod AGF.

Annonce
Annonce

Mest kommenterede nyheder