
Simon Kammer
Brøndby skal møde Vejle i tredje runde af Betano Pokalen
Brøndby IF skal møde Vejle B i Betano Pokalens tredje runde.

Der var intet lodtrækningsheld til Brøndby IF, da der torsdag aften blev trukket lod til tredje runde af Betano Pokalen.
Der var rig mulighed for en blød modstander, men Brøndby trak Superliga-nedrykkerne fra Vejle Boldklub. Da Vejle er det lavest rangerede hold, spilles kampen i Vejle.
Kampen skal afvikles mellem 15. og 17. september.
Sidst Brøndby var i Vejle blev de blå/gule sendt hjem med et nederlag på 2-1.
Den fulde lodtrækning til tredje runde:
Næsby Boldklub - IF Lyseng Fodbold eller AC Horsens
VSK Aarhus - Lyngby Boldklub
Vendsyssel FF - Randers FC
Kolding IF - OB
Skovshoved IF - FC København
Sundby Boldklub - FC Midtjylland
AB Gladsaxe - Thisted FC eller Sønderjyske
Vatanspor - FC Nordsjælland
Boldklubben Skjold - AGF
Brabrand IF - Viborg FF
Vejle B - Brøndby IF
HIK - Esbjerg fB
Nykøbing FC - Middelfart Boldklub
Hørsholm Usserød IK - Aarhus Fremad
Vanløse IF - Hillerød Fodbold
BK Frem - FC Roskilde