
Ian Nielsen / Ian Foto Sport
Efter søndagens derby reagerer Brøndby IF nu på det pyroshow, der var på udebaneafsnittet i Parken før kampstart.
Brøndby tabte derbyet i Parken 1-0 tidlig søndag eftermiddag.
Der var udebanefans igen tilstede - noget som klubberne tidligere har været foruden grundet straffe.
Kort før kampstart startede et pyroshow i enden med Brøndby-fans, som også forsinkede kampens begyndelse nogle minutter. Jakob Sundberg, der dømte kampen, måtte kalde spillerne ud til sidelinjen før kampen kunne startes og dermed var forsinket.
Tidligere har lignende situationer været årsag til de straffe, der har stoppet udebanefans i at komme til derbyerne på både Brøndby Stadion og i Parken.
Muligvis kan der altså være nye straffe på vej efter dagens opgør.
Brøndby IF reagerer
Nu reagerer Brøndby IF på pyroshowet.
På egen hjemmeside udtaler administrerende direktør Søren Kristensen, at man tager stor afstand til pyro og fyrværkeri.
- Vi tager som klub klart afstand fra den omfattende brug af pyroteknik og ikke mindst fyrværkeri, som vi så i Parken i dag. Der er blevet lagt et stort arbejde i igen at skabe rammerne for, at vi kan have vores fans med til derby, og derfor er det både ødelæggende og frustrerende at opleve scener som dem i dag.
Netop udelukkelsen af udebanefans er et af de store problemer og mulige straffe for dagens pyroteknik forudser direktøren.
- Vi ønsker vigtigst af alt et trygt og sikkert derby. Men vi ønsker også fans fra begge klubber på tribunerne, ligesom vi ikke ønsker lukkede tribuner til vores hjemmekampe. Det kræver, at de rammer, der er sat op, respekteres.
- Når vi oplever de scener, vi gjorde i dag, risikerer vi at stå i en situation, hvor vores fans endnu en gang bliver udelukket fra de her kampe, og det er uacceptabelt, når nogle få personers handlinger skal ødelægge det for alle andre, siger Søren Kristensen.
Derudover meddeler Brøndby IF også, at man vil gennemgå videomateriale for at identificere de personer, der har overtrådt lovgivning og stadionreglementet med henblik på stadionkarantæner.
Luis Binks uddelte sig også kortfattet om pyroaffyringen efter kampen.
