Bertram Guldborg ©

transfernyt28. aug. 2026

Bekræftet: Philip Søndergaard skifter til AaB

Kasper Pedersbæk28. aug. 2026
Annonce

Brøndby bekræfter sent fredag eftermiddag, at stopperen Philip Søndergaard skifter til AaB.

Unge Philip Søndergaard skifter Brøndby og Vestegnen ud med AaB og Nordjylland. Den unge stopper skifter på en permanent aftale

Søndergaard fik aldrig en officiel kamp for Brøndby, hvor han har tilbragt en stor del af sine ungdomsår, men nåede dog at få næsten 10 seniorkampe for hollandske Emmen på et lejemål i foråret 2025.

Nu går turen til det nordjyske, hvor AaB og sportsdirektør John Møller står klar til at tage mod stopperen. Men helt slippe Søndergaard gør Brøndby ikke forklarer Julius Ohnesorge til klubbens officielle hjemmeside, og siger man vil holde øje med hans udvikling:

- I AaB får Philip mulighed for at fortsætte sin udvikling i et miljø, hvor der er en tydeligere vej til seniorfodbold, hvilket også er positivt for Brøndby. Samtidig har vi med udgangspunkt i hans kontraktsituation fundet en løsning, hvor Brøndby fortsat kan have en interesse i hans fremtidige udvikling og potentiale. Vi kommer til at følge Philip tæt fremover, og vi ønsker ham alt det bedste i AaB

For vejen til spilletid var ikke klar for Philip Søndergaard i Brøndby, og det betød Ohnesorge tog en dialog med ham omkring fremtiden:

- Philip er en del af Brøndby og har gennem mange år gradvist bevæget sig tættere på førsteholdsmiljøet. Han har fået værdifuld erfaring hos os og under sit udlån til FC Emmen, men han har endnu ikke etableret sig med fast spilletid på førsteholdet. Med den nuværende konkurrence på midtstopperpositionen og Philip i det sidste år af sin kontrakt, er det svært for os at tilbyde ham en tydelig vej til den spilletid, han har brug for. Efter en åben og konstruktiv dialog er vi derfor blevet enige om, at et skifte er den rigtige løsning for begge parter.

Selv kigger Philip Søndergaard tilbage på tiden i Brøndby med glæde:

- Det er selvfølgelig vemodigt at sige farvel til Brøndby, når jeg har været i klubben i så mange år. Det er her, jeg er blevet udviklet som spiller, og jeg har haft rigtig mange gode oplevelser undervejs. Jeg vil gerne sige en stor tak til alle de trænere, holdkammerater og andre mennesker omkring klubben, som har været med til at gøre mig til den spiller og person, jeg er i dag. Det har betydet rigtig meget for mig.

Philip Søndergaard tiltræder på en permanent kontrakt i AaB med øjeblikkelig virkning.

Annonce
Annonce

Relaterede nyheder