Analyse: Trends under Thomas - og hvor pilen peger hen

Thomas Nørgaard er stadig i begyndelsen af arbejdet med at forme sit Brøndby-hold. Men allerede nu kan der spores flere tydelige tendenser i spillet: mere bold, mere territorium, flere afslutninger og et mere aktivt pres. Det fortæller ikke, hvor projektet ender – men det siger noget om, hvilken vej Brøndby bevæger sig.

Ni kampe i Superligaen er ikke bevis til at fælde en dom over Thomas Nørgaards Brøndby. Men ni kampe er nok til at give os en antydning af mønstre i spillet.

For med en ny træner ved roret er det vigtigt, at alt ikke handler om resultater. Ikke med det samme. For det handler også om at ændre vaner, introducere nye principper og at forme en måde at spille fodbold på, som over tid skal blive genkendelig.

Set med det perspektiv er der allerede nu flere tydelige retningsskift i Brøndbys spil. Også selvom resultaterne har været svingende.

Mere af kampen

Den mest markante tendens findes i boldbesiddelsen: Under Steve Cooper havde Brøndby i gennemsnit 50,6 procent af bolden. Under Nørgaard er tallet steget til 55,2 procent.

Det er i sig selv ikke nødvendigvis interessant. Men det bliver det, når vi ser på, hvad den ekstra tid på bolden bliver brugt til:

Brøndby afslutter mere. Antallet af afslutninger er steget fra 12,6 til 14,8 pr. kamp. Feltindgangene er gået fra 27,5 til 30,0, mens antallet af berøringer i modstanderens felt også har set sin volumen gå op.

Samtidig - og det er intereessant - kommer afslutningerne gennemsnitligt fra kortere afstand til målet.

Det peger i retning af et hold, der ikke bare ønsker mere possession, men som også forsøger at flytte en større del af kampen frem på banen.

Det understøttes af mønsteret i fordelingen af afleveringstyperne. Andelen af lange afleveringer er faldet, og den gennemsnitlige afleveringslængde er blevet kortere.

Det ligner derfor et Brøndby, der i højere grad ønsker at spille sig frem gennem banen og etablere sig højere.

Mere aktivt uden bold

Retningsskiftet kan også ses, når Brøndby ikke har bolden: PPDA (Antallet af afleveringer et hold tillader en modstander før der igangsættes en defensiv aktion) er faldet fra 11,15 under Cooper til 10,15 under Nørgaard. Det peger på et mere aktivt og aggressivt pres.

Det giver god mening i sammenhæng med den øgede boldbesiddelse. Hvis Brøndby ønsker at spille mere af kampen på modstanderens halvdel, bliver evnen til hurtigt at vinde bolden tilbage vigtig. På den måde hænger possession og pres sammen som dele af den samme idé.

Brøndby vil ikke bare have bolden mere: De vil også forsøge at få den hurtigere tilbage, når den mistes.

Det er måske et af de tydeligste fingeraftryk, Nørgaard allerede har sat i de performancedata som 3point.dk har undersøgt.

Et hold, der forsøger at flytte sit udgangspunkt

Den samlede retning peger derfor mod et Brøndby-hold, som vil være mere styrende: Have mere af bolden. Erobre mere territorium. Flere offensive aktioner. Et højere pres.

Det betyder bare ikke nødvendigvis, at holdet allerede er blevet markant bedre. Men det betyder, at udtrykket er i gang med at blive formet.

Brøndby forsøger i højere grad at definere, hvordan kampen skal spilles, de vil agere i stedet for blot at reagere (på udviklingen i kampen).

Men det stiller også andre krav til hele holdet: Når man står højere og bruger mere tid på modstanderens halvdel, bliver restforsvar, genpres og evnen til at kontrollere store bagrum vigtigere.

Deri skal en stor del af svaret også findes, når årsagen til den utilfredsstillende høje xGA skal findes - at truppen stadig kan have sine mangler på specifikke egenskaber til at kunne forsvare på en sådan måde.

Især fordi Thomas Nørgaard ganske klart har kommunikeret ud at han ønsker holdet skal spille med en firemandsbagkæde, og hyppigst i en 4-3-3.

Det gælder både stoppere, backs og midtbane. Det er derfor ikke bare et offensivt retningsskift mod en anden måde at skabe chancer på. Det ændrer også den måde, Brøndby skal forsvare på.

Fra territorium til kvalitet

Det næste spørgsmål er, hvor meget den nye retning allerede kan ses i chanceproduktionen. Hvor det er oplagt at dykke ned i expected goals.

Her er billedet mere roligt: Brøndbys xG er steget fra 1,65 under Cooper til 1,73 under Nørgaard. Samtidig er xGA gået fra 1,62 til 1,76.

Den samlede xG-difference er derfor næsten uændret. Det er ikke nødvendigvis et problem på nuværende tidspunkt. Det fortæller snarere, at Nørgaard indtil videre har ændret måden, Brøndby kommer frem til situationerne på, mere end selve nettoeffekten af dem.

For der er en vej at gå inden holdet kommer fra start - oplæring i en ny spillestil - til slut - hvor spillet har fundet rod og har sat sig i klubben.

Først skal holdet lære at komme ind i de rigtige områder på de rigtige måder oftere. Dernæst skal relationer, timing og beslutninger gøre de situationer mere værdifulde (læs: konverteres til mål).

Det er netop dér, det næste udviklingstrin ligger for Brøndby under Thomas Nørgaard.

En udvikling, der ikke går i en lige linje

Der er samtidig grund til at være varsom med at læse for meget ind i enkelte perioder: Nørgaards første fem kampe gav en bedre xG-difference end de seneste fire.

Men samtidig er både boldbesiddelsen og antallet af feltindgange steget i den seneste periode. Det viser meget godt, hvorfor udviklingen ikke bør læses som en lige linje opad eller nedad.

Nogle af de spillemæssige principper kan godt blive tydeligere, selv om resultaterne eller chancebalancen i en periode bevæger sig den anden vej.

Det er netop forskellen på at analysere et færdigt hold og et hold, der er ved at blive bygget. For Brøndby er ikke i nærheden af at være et færdigt hold med en gennemsyret og velintegreret spillestil

Hvor pilen peger hen

Det er stadig for tidligt at beskrive Nørgaards Brøndby som et færdigt produkt. Men retningen begynder at kunne ses på mange andre områder end resultattavlen.

Brøndby har mere bold. De kommer oftere frem til modstanderens felt. De afslutter mere. Og de forsøger at presse tidligere og mere aktivt uden bold.

Det er ikke et facit med to streger under. Det er en tendens.

Og i en fase, hvor en ny træner er ved at bygge både spillestil og kultur, er det måske netop det mest interessante at se på. Ikke resultaterne på den korte bane, men tendenserne for den langsigtede udvikling.

For en spillestil bliver ikke implementeret på ni kampe. Den bygges gennem gentagelser på træningsbanen og i kamp, justeringer af truppen og spillerprofiler, der passer til idéen. Tallene giver endnu ikke et facit på Nørgaards Brøndby. Men de begynder at vise, hvilken retning projektet bevæger sig i.