Analyse: Sådan spillede Marcus Younis sig forbi Brøndbys profiltransfer

For et halvt år siden lignede Marcus Younis en spiller på vej ud af klubben, mens Ousman Sow var købt ind som den nye offensive profil. Seks måneder senere er Younis startet tre kampe i streg, mens Sow slet ikke har været med i kamptrupperne. Historien siger noget om både spillernes udvikling og Brøndbys nye konkurrencesituation.

Ingen havde forestillet sig denne situation for seks måneder siden: Marcus Younis som startende spiller og Ousmane Sow langt ude i mørket.

For Brøndby havde sendt australieren på lån i hjemlandet efter et langt fra overbevisende efterår i Danmark, og aftalen sendte ikke mange løftede øjenbryn.

Samtidig brugte Brøndby millioner på at hente Ousmane Sow i polsk fodbold. Han skulle være fremtidens offensive profil.

Alligevel var billedet mod først AGF, så Viborg og senest mod Horsens stik modsat: Younis startede og Sow var uden for truppen.

Så hvad skete der?

En australier der ændrede sin fortælling

Younis tankede tryghed og selvtillid i Australien. Han kom retur til Brøndby og arbejdede sig ind på holdet gennem preseason under Thomas Nørgaard.

Kompetencerne er de samme: Det er wingens acceleration, fart, dybdeløb og aggresivitet i de fysiske dueller.

Ovenfor Younis der afslutter ude af balance med sit svage ben fra 20 meter - der skal han vælge en bedre løsning.

Mangler er også de samme: Manglende overblik, afslutninger fra dårlige positioner og tendens til at drible sig selv ud i problemer uden et slutprodukt. Ligesom temperamentet også viser sig med mange begåede frispark og gule kort.

Younis har fremdrift med bolden

Vender ned i banen

Bliver tacklet og mister bolden i et centralt rum og Horsens kan angribe Brøndby

Men Younis har tvunget sig vej tilbage. Grebet chancen for at være en dybdeløbende hurtig wing, en pestillens for modstanderne, en der hele tiden bider dem i haserne.

Australieren har absolut ting at lære. Han er langt fra færdig, og der kan uden tvivl argumenteres for, at han ikke er klar til at være førstevalg. Der er spilforståelse og temperament der skal drejes på.

Hans vej tilbage fra udlejet til at spille er præget af flere omstændigheder. Ikke fordi Brøndby nødvendigvis havde planlagt det (comeback), men fordi der kom nye øjne på australieren. For Nørgaard ser for nuværende en spiller, som han tror der med den rette doserede mængde af tillid og med kanterne slebet til, kan blive et aktiv.

Et fejlcast der stod stille

Gennembruddet kom aldrig i foråret for Ousmane Sow. Pletvist fornuftige aktioner blev aldrig vekslet til momentum og mål, eller assist - eller vellykkede offensive aktioner. En svær tid under daværende cheftræner Steve Cooper, hvor Sow aldrig fik produceret noget af betydning offensivt.

For få udfordringer, for få vellykkede offensive aktioner - som denne ovenfor, hvor Sow kommer forbi Mads Bech til et indlæg.

Men for at forstå Sows nedtur er det væsentligt at have to perspektiver for øje i analysen: Det første findes i spillestilen gennem foråret - eller manglen på samme. For spillet gjorde ikke Sow nogen tjeneste. Et alt for langsomt og ustruktureret opspil satte ganske enkelt alt for sjældent Sow i de situationer, hvor han kunne have brugt sine egenskaber.

Den anden skal findes i selve flytningen og integrationen i en ny kultur, både på og uden for banen. En svag kultur i klubben hjælper ikke integrationen af nye spillere, hvorfor Sow forblev et fremmedlegeme.

Læg dertil en spiller som hurtigt lignede en med manglende tro på sig selv, og med performancedata der ikke gjorde sit for at ændre det indtryk.

Udfordringerne kom ikke, mål og assist udeblev helt og som foråret skred frem stod det klart at Sow havde sine taktiske udfordringer. Placeringerne på banen, valget med og mod bolden. Heller ikke hjulpet på vej af Coopers manglende struktur.

De elementer har ikke gjort livet nemmere for Sow, og på nogle måder er Sow der, hvor Younis var efter sit første halve år i Danmark. En spiller der med rette bliver tvivlet på.

Nørgaards indtog ændrede spillepladen

At Thomas Nørgaard kom ind som cheftræner ændrede opsætningen på spillepladen. For både Younis og Sow.

Taktisk stod det klart, at Nørgaard ville spille med tre fremme. Der skulle også spilles direkte og med aggresivitet.

De valg som Nørgaard har taget i spillervalget til de første tre kampe fortæller os også noget. Det har været Younis på den ene side og Bundgaard på modsatte. To forskellige typer. Acceleratoren og mellemrumsspilleren.

Eksekveringen fra begge har været med blandet succes. Men typevalget siger meget mere. Nørgaard vil have flere dimensioner i offensiven. En til at ramme mellemrummet og en til at true i dybden.

Spillervalget er også afgørende, hvis vi ser på de øvrige muligheder. Både på de to wings, men også på hvad Nørgaard vælger på backen.

Er det en mere afleverende back (Köhlert) eller en offensiv løber (Villadsen), ligesom både Divkovic og nyankomne Olivier byder ind med andre perspektiver fra bagkæden til at supplere den foranliggende wing.

Derfor vælger Brøndby Marcus Younis

Der har været indikationer på, at Brøndby er på vej til at lade Sow forlade klubben, så handler det om senegaleserens vej til spilletid er uendelig lang.

Så når Brøndby vælger at beholde Marcus Younis er der flere perspektiver i det:

Der er både det økonomiske i at Younis er på en billigere kontrakt end Sow, der er et aldersperspektiv i Sow (26) og Younis (21) og så er der det sportslige.

Det sportslige handler om den pakke Younis tilbyder i en større trupkontekst. Nørgaard råder over Hyseni, Bundgaard, Fukuda, Ambæk og så Younis til de brede positioner i front.

Ambæk er jokeren, der egentlig er 9er, men også tager læring fra at spille på siderne. Når han er klar til for alvor at byde Mortensen (og Fenger) op til dans om 9eren, så giver det Nørgaard fire wings, med to sæt kompetencer groft sagt:

• Mellemrumsspillerne Hyseni og Bundgaard
• Dybdeløberne Fukuda og Younis

Det giver en sund konkurrencesituation - og også Nørgaard taktisk fleksibilitet. Og det giver alle involverede spillere en følelse af ikke at være for langt fra spilletid.

I baggrunden lurer samtidig Masterclass-spillere, der skal snuse til førsteholdet. Den rolle er naturligt nok ikke tiltænkt en 26-årig profiltransfer som Ousmane Sow.

Derfor kan Sow ende med at forlade Brøndby

Det interessante er, at Marcus Younis og Ousmane Sow i virkeligheden tilbyder mange af de samme ting. Begge lever af fart, fysik og evnen til at true i dybden. Begge har samtidig haft udfordringer med beslutningstagning og slutprodukt.

Forskellen er, at Sow blev købt på baggrund af et halvt år i polsk fodbold, hvor kurven pegede stejlt opad. Brøndby investerede i, at den udvikling ville fortsætte. Det er bare ikke sket. Tværtimod er Sow gået i stå, mens Younis er rykket frem.

Derfor handler det heller ikke kun om, at Younis har grebet sin chance. Det handler også om, at Brøndby tilsyneladende har erkendt, at Sow ikke har flyttet sit niveau siden skiftet til Vestegnen. Når de to spillere grundlæggende tilbyder mange af de samme kompetencer, giver det både sportsligt, økonomisk og aldersmæssigt bedre mening at satse på den 21-årige Younis end den 26-årige Sow.