
Ian Nielsen / Ian Foto Sport
Onsdag poppede et af de mere kuriøse rygter frem, irske Kian Leavy blev knyttet til et muligt skifte til Brøndby. Men hvem er han, hvad kan han og hvorfor skulle Brøndby være interesseret? Få svarene her.
Mediet Irish Sun skrev onsdag om Brøndby-interesse for den irske spiller Kian Leavy. De store spørgsmål melder sig dog - hvem er Kian Leavy, hvad kan han og hvorfor skulle Brøndby være interesseret?
Hvem er Kian Leavy?
Den irske offensivspiller er 24 år gammel, og fik sin fodboldopvækst hos engelske Reading FC, hvor han fik sin seniordebut i Carabao Cuppen, men dog aldrig slog igennem med fast spilletid - skader ødelagde det for Leavy.
Han skiftede siden til Shelbourne og efterfølgende til St. Patricks Ath. i Irland. Hos sidstnævnte har han optrådt siden 2023.
Gennem tiden i Irland har Leavy haft nogle mindre skader, længste periode kostede ham 7 kampe med baglårsproblemer i 2026.
Leavy beskrives i et interview med The42 som en spiller, der har måttet arbejde sig tilbage igen og igen. Skader kostede ham tre af fem år i Reading, men da en ankelskade krævede en operation i St Patrick’s, var hans første spørgsmål, hvor hurtigt han kunne være tilbage. Selv fremhæver han familien og folkene i klubben: Deres indsats forpligter ham til at gøre sit forklarede han i interviewet.
I en artikel i The Irish Sun fra 22. marts 2026 fremhæver St Patrick’s-cheftræner og tidligere irsk landstræner Stephen Kenny især Leavys indstilling. Efter hans kamp nummer 100 for klubben beskriver Kenny ham som utrættelig og opsat på at blive bedre. Mod Waterford ville Leavy ikke udskiftes efter et slag, selv om han netop havde misset en kamp med rygproblemer forklarede Kenny til mediet.
Hvad byder Leavy ind med?
I en analyse fra Total Football Analysis beskrives Leavy som en offensiv central midtbanespiller eller 10’er, der især udmærket sig ved at flytte bolden frem ved at føre den selv. Hans hurtige fødder og gode boldkontrol gør ham i stand til at bryde kæder, tiltrække forsvarere og åbne plads til medspillerne.

I 2023 noterede han 6,18 driblinger og 2,28 progressive løb pr. 90 minutter. Hans direkte spil fremhæves som særligt effektivt i omstillinger. Han er ikke en notorisk dybereliggende playmaker, men en spiller der kan flytte spillet frem med bolden og finde medspillere i feltet.
Leavy er venstrebenet, og har ofte trukket ind i banen fra et udgangspunkt til højre for at komme til afslutninger.
Hvorfor skulle Leavy være interessant?
Brøndby har et offensivt behov, for der mangler dybde i den forreste linje. Så præmissen om at forstærke den del er ikke fremmed.
Men den irske liga har et niveau markant fra den danske Superliga. Leavy er udlænding, 24 år og kan - med den baggrund - ikke forventes at træde ind som en performancespiller fra dag 1.
Kilderne som 3point.dk har været i berøring med taler om en dygtig offensiv spiller, som har været en profil i ligaen. Men som også har de samme tanker omkring niveauforskellen på ligaerne.
